Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
henrivende Veltalenhed beskrive Kristendommens
Straale-bane igjennem Tiderne, ophøje dens guddommelige
Virksomhed, nedrive det opsminkede selvlavede Afgudsbillede,
— hvem der borte det, maa vel sande, at Anelsen hos
denne store Aand gik forud, ja besynderlig langt forud
for Troen.»1)
Af stor Betydning for Steffens’ kristelige Udvikling
blev hans Samliv med Schleiermacher under Opholdet
i Malle. »Mit Forhold til ham,« siger Steffens, «indeholdt
den egentlige Kjærne af mit Livs bedste Blomstertid.»
lians Erkjendelse klaredes, og hans Følelse styrkedes i
kristelig Beining ved ham. Det vilde døg være en
Misforstaaelse al tro, at han ved Schleiermacher bestemt
bragtes hen i den kristne Kirkes Skjød; dertil var
dennes eget Stade altfor svævende og ubestemt i . kirkelig
Forstand. For ham var den dybe Afhængigheds-Følelse af
Gud det egentlige Kjærnepunkt, og det kunde han
meddele Steffens. Det kom til at staa klart for denne, al
Religionen maa være Mennesket enten intet eller alt,
enten noget, der renl ud maa afvises, eller det ubetinget
højeste.2) Og da han nu maatte sige til sig selv: den
maa være dig alt! saa følte han, al den krævede den
dybeste Alvor. I saa Henseende var der ingen Tvivl, men
desto mere, naar det Spørgsmaal trængte sig ind paa
ham: kan du da ogsaa i Sandhed slutte dig til nogen
bestaaende Kirke, kan du gaa ind under dens
dogmatiske Bestemmelser? Der var en Trang i ham, paa samme
Maade, som han havde givet sig hen til Naturen, saaledes
som den er i sin ophøjede Uforanderlighed, saa ogsaa at
give sig hen til Kirken, som den maa være, ophøjet over
alle menneskelige Bestemmelser. Men hvor skulde han
finde den? Det blev et alvorligt Spørgsmaal for ham.
Skulde han blive videnskabelig Theolog for at faa Klar-
’) Kjøbenhavns nyeste Skilderi 1824, Nr. 33.
*) Man kommer herved til al tænke paa J. P. Mynsters Opvækkelse
i Sommeren 1803. Meddelelser S. 150—54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
