Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
gik imidlertid videre paa den nys betraadte Bane, idet den
udgav en ny Liturgi og Agende 1822, og denne
Bestemmelse af Gudstjenestens Indretning blev först indfort ved
Hof- og Garnisons-Menighederne i Landet og anbefaledes
dernæst til almindelig Brug. Hermed vilde Unionen
praktisk være gjennemført, men kun ved at man paa begge
Sider slog af paa sin Overbevisning. I Begyndelsen vandt
denne Agende kun liden Tilslutning1), ogsaa
Schleiermacher udtalte sig bestemt imod den, men da der blev
udøvet Tryk paa Præsterne fra oven, da det blev betydet
dem, at det var Kongen behageligt, og da den hist og
her blev læmpet noget efter særlige provinsielle Skikke,
faldt Modstanden mere og mere bort. I Aaret 1830 var
den indført i 7,750 af Rigets 7,782 Menigheder, men
rigtignok kun «ved Ujælp af verdslige Midler af alle Slags,
ved Gunst og Løfter, Ære og Fordele, blid og sireng
Nøden, tilsløret, ja endog aabenbar Tvang.«2) Nu befalede
Regeringen, at Agenden overalt skulde træde i Kraft, og
Mandagen den 25de Juni blev den saaledes fuldbyrdede
Union, næsten uden foregaaende Varsel, højtideligt fejret
i Breslau’s Kirker; i den lutherske Hovedkirke blev
Nadveren holdt efter lineret Monster, to lutherske Præster
uddelte Brødet, eu reformert rakte Kalken.3)
At en Mand, som Scheibe!, der stod paa et klart
og bestemt luthersk Stade, maatte være en afgjort Fjende
af Unionen, var aabenbart. Han havde allerede længe frygtet
for, hvad det hele vilde bære hen imod, havde ogsaa gjort
Skridt for at bevare sin Menigheds og sin egen fri Stilling,
men forgjæves. Nu var Unionen pludselig, næsten som
’l Fra forsi af blev den kun antaget af ’/« af Præsteskabet.
a) tlülati, tieschichte Deutschlands sell (806, S. 534.
®) »Medens Doren var aaben for Subjektivitetens Vilkaarlighed med
Hensyn til Symbolerne (dér herskede den største Frihed og
Forskjellighed), og selv fuldkommen Nægtelse af Symboler stiltiende
blev taatt, gjorde Klrkestyrelsen alt Imod Lutheranerne for al
fremstille Unionen som eu fait accompli.’ 0. Krabbe, Die evang.
Lande8klrche Preussens, S. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
