Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
ved en Overrumpling, bleven indfort, og i første Øjeblik
var Menigheden ligesom bedøvet, men snart tog den sig
sammen. Skjøndt den ikke var talrig, — den bestod af
2—300 Familier — saa var den stærk ved sin faste Tro
og sit inderlige Sammenhold, og den talte dygtige Mænd
i sin Midte, deriblandt flere theologiske Kandidater, endog
et Far yngre Præster, hvoraf Thi ei var den betydeligste,
den udmærket duelige juridiske Professor Huschke og
endelig Universitetets daværende Rektor, Professor Henrik
Steffens.
Hidtil havde Steffens ikke været formeligt Medlem af
Scheibels Menighed, men nu da dennes Stilling var truet,
meldte han sig ind i den tillige med sin Familie. Hans
Hustru, som var vokset op i Forhold, der stod fjernt fra
virkelig Kristendom, var i de senere Aar kommet ind paa
en alvorlig, kristelig Livsbetragtning, og Datteren var jo
forlængst Scheibels kjære Discipel.
Det var hele Menighedens bestemte Erklæring til
Schei-bcl, at den vilde vedblive med sin Adskillelse fra Unionen,
den vilde blive paa bestemt luthersk Grundvold. Sch ei bel,
der paa den mest afgjorte Maade neglede al bøje sig under
den ny Ordning, blev imidlertid snart suspenderet fra alle
Embedsforretninger, undtagen Sygekomunion. Efter
Steffens’ Forslag besluttede nu Menigheden selv at.tage Sagen
i Haand; et Udvalg af den samledes i hans Bolig, hvor
han forfattede et Bønskrift til Kongen paa dens Vegne.
Rigtignok var der ét Punkt, hvori han ikke slemmede med
de andre; han mente nemlig, al de vel skulde forkaste
Unionen, som aldrig var bleven befalet, men derimod
antage Agénden, dels fordi den i Virkeligheden i Hovedsagen
var luthersk, dels fordi man derved undgik al sætte sig
imod et Kongebud. Man vilde derved indtage en
statsborgerlig lettere Stilling. Men denne Steffens’ Mening mødte
den bestemteste Modstand hos de andre, og han vilde da
ikke af den Grund skille sin Sag fra deres, men følle, at
han burde trofast staa Last og Brast med dem. Saaledes
afgik da Bønskriftet, der gik ud paa, at de ønskede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
