Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET. 3
theket, viste han mig den venlighed også at tage en nöjagtig
kollation af det pågældende afsnit i dette håndskrift, og det viser sig
nu, at der i håndskriftet aldeles tydeligt står asicpOQ, ikke åetcpccQi
kun tillföjer dr. Heiberg: »videtur fuisse -cpwQ, sed to eradendo in
o conversum». Det er altså samme læsemåde som i begge
Pariserhåndskrifterne (2009 4:to på pergament fra ll:te eller 12:te årh. og
2967 fol. på papir fra 15:de årh.), hvilke jeg selv iår har haft
lejlighed til at undersöge, foruden at Cobet, som ovenfor nævnt, tidligere
har offentliggjort en kollation af dette stykke efter det ældste af
dem. Det må fölgelig nu en gang for alle slås fast, at der
aldeles ikke existerer nogen anden læsemåde end ^deicpoQ,
Aifor, s o m alle håndskrifterne have, og at der ikke mere
bör være tale om »en læsemåde ^AaicpctQ, Aifar», idet denne form
ikke er andet end en af de utallige fejl og sködeslösheder hos Meursius,
som derefter blindt er bleven gentagen af de senere udgivere, uden
at nogen af dem her har efterset, hvad der virkelig står i
håndskrifterne. At komme nærmere ind på alt dette anså jeg, måske
med urette, ikke for at være på sin plads i den svenske udgave af
mit arbejde, idet jeg löb an på, at den rette sammenhæng vilde
fremgå af side 60 og note 28; i de tidligere udgaver på engelsk og
tvsk måtte jeg udtale mig med mindre sikkerhed, da jeg dengang
endnu ikke kendte Vatikanerhåndskriftets læsemåde og hele stilling.
Hvad for övrigt forholdet angår mellem de ovennævnte tre
håndskrifter, hvilke, såvidt vides, ere alle de, som overhovedet haves,
da stemmer Yatikanerhåndskriftet overalt, selv i tilfældige
enkeltheder (som f. ex. om et tal er skrevet fuldt ud eller betegnet ved
taltegn) så nöje overens med det yngre Pariserhåndskrift, at der
ikke kan være tvivl om, at det ligefrem er afskrevet efter selve dette
sidste, og dette er atter, som Cobet har udtalt, efter al sandsynlighed
kun en afskrift af det gamle Pariserhåndskrift 2009 4:to, hvilket
altså er det eneste, der har noget værd1).
Af dette navn Aifor havde jeg (svensk udg. s. 61) fremsat den
forklaring, at det kunde være — et oldnordisk eiforr »den alltid
häftige, den alltid forsande (semper præceps)», således at det i
bekræftende form vilde udtrykke det samme, som det slaviske navn
»Neasit» (Nej q sy t’ eller Nenasyt’ »den umættelige») udtrykker i
nægtende form. Denne forklaring forekommer ikke Hr. Höjer
tilfredsstillende, og han opstiller da en anden, som jeg måske tör antage
1 Jeg tilföjer her, at Meursius ligeledes urigtigt giver det slaviske navn på
den sjette fos i formen BsQortLrj, medens alle håndskrifterne lia ve BeoovtÇrj.
Her er imidlertid fejlen allerede rettet af Banduri (jf. Imp. Or. II, 38), hvad
der dog ikke hindrer Bonnerudgaven i at anföre varianten BsqoPtÇt} med
henvisning til Meursius. Anderledes er forholdet med det »russiske» navn på den
7:de fos, som i det gamle Pariserhdskr. aldeles klart og tydeligt skrives ^toqvxovv,
hvorimod begge de yngre hdskr. og alle udgaverne liave jLToovßow. Her er
naturligvis det förste det ene rigtige; formen med ß beror sandsynligvis på at
afskriveren af det yngre Pariserhdsk. har læst ß, som skrives omtrent U, i stedet
for der kun adskiller sig fra U = ß ved at den förste streg er höj ere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
