Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET. 5
vatnfdtt fattigt på vand, mangel på vand, r åh fatt o. lign.; meget
sjældent kunne sådanne sammensætninger findes brugte i de personlige
kon); 2) at, om noget er sikkert, så er det det, at sv. far, isl. far
til alle tider har haft langt a — sv. og dansk å; om vokalen i dette
0 rd jfr f. ex. senest Leffler i Arkiv for nord. Filol. I, 276 ff.). For
så vidt som der i dette ord findes spor af kort a, tilhore disse
udelukkende neutrum og dertil sig sluttende former og have deres
grund i den folgende dobbeltkonsonant tt. Hermed falder
fuldstændig muligheden af den af Hr. H. opstillede forklaring, og der kan
altså heller ikke derpå bygges nogen slutning om det gamle
russiske sprogs specielt svenske karakter eller om den form, hvori
fossenavnene ere blevne Konstantin meddelte.
Skal det blot gælde om at opstille et andet tydningsforsög end
det af mig senest foreslåede, vilde jeg i ethvert tilfælde foretrække
at vende tilbage til det, jeg oprindelig havde fremsat i den engelske
udgave af mit arbejde (Relations between Ancien t Russia and
Scandinavia p. 63), hvor jeg endnu gik ud fra formen Ai far, nemlig
som Eifari, d. v. s. perpet«o ruens (jfr foruden de der anförte
paralleler også Eyfari som personnavn i sammensætningen Eyfaranaut
1 Sturlunga Saga). De betænkeligheder, som have bragt mig til at
opgive denne tydning, men som andre måske ville tillægge mindre
vægt, ere dels at et sådant navn mere gör indtryk af en poetisk
omskrivning end af et ord eller stednavn af det virkelige sprog,
dels at formen ikke ret vil passe til det rigtige Aifor med
o. Hr. H. henviser rigtignok, som stötte for den slutning angående
navnenes meddelelsesmåde, som han drager af sin forklaring, til
sådanne slaviserede udtaleformer af nordiske navne som hor = Ivar,
G om o l — Gamal, F ost = Fasti o. s. v. Men forholdet er her et
helt andet; thi disse nordiske personnavne skulde jo stadigt
benyttes af Slaverne og måtte altså let i deres mund efterhånden kunne
forandres noget. Derimod havde Slaverne jo selv en egen række
af navne for fosserne, så at de aldeles ikke kom til at benytte de
russisk-nordiske, og selv om Konstantins kendskab til disse
navnoprindelig skulde stamme fra en Slav, hvad jeg finder lidet
sandsynligt, vilde det dog være meget besynderligt, om denne, når han
overhovedet kendte de russiske navne så nöje som det gennem
gående viser sig, ved en sådan enkelt gengivelse af et af dem skulde
have indblandet en udtaleform, hvortil vi ikke finde nogen parallel i
noget af de andre navne (herom ret strax mere). — Et par andre
indfald med hensyn til tydningen af det sidste led i Aifor, hvilke
jeg selv har haft, men strax har forkastet, vilde det måske ikke
være överflödigt her at antyde. Overordentlig nær ligger det jo at
tænke på ordet fors, som vi have i to af de andre navne (Ulvorsi
og Baruforos); men et fossenavn dannet ved sammensætning af
partiklen ei-, altid, med selve det konkrete ord fors, tror jeg vilde
være en sproglig umulighed, og Ey ja for s, öfos, som man også kunde
gætte på, ligger her i betydningen for fjærnt og på den anden side
for nær ved navnet på den anden fos, Holmfors. Man kunde også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
