Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET. 9
förte ord her selvfölgelig ikke betyde »som derför fått namnet Essupi»,
men kun berette det faktum, at denne fos kaldes Essupi, således
synes det mig soleklart, at ganske det samme må være tilfældet
med hensyn til navnet Sambatas. (En helt anden sag, som ikke
har noget hermed at göre, er det, at hans udtryk her for så vidt
måske ikke er aldeles nöj ag tigt, som det, efter hvad jeg .har udviklet
i det foregående, er muligt, at de to navne Kijev og Sambatas ikke
fuldstændig dække hinanden, men at Sambatas kun var navnet på
et bestemt sted, en anlægsplads, ved Kijev, således at det i så
tilfælde egentlig burde have heddet: »... ved borgen Kijev, nemlig
på det sted, som kaldes S.») Jeg tilföjer, at det endog forekommer
mig en höjst besynderlig tanke, at Nordboerne skulde have benævnet
staden Kijev (ja selv blot dens havn eller anlægsplads, hvad for
övrigt Hr. H. ikke antyder) efter den rent tilfældige omstændighed,
der fandt sted én gang om året, at de både, som koin fra de
nordligere stæder for at deltage i farten til Konstantinopel, samledes
der. Selvfölgelig må der, som det tilmed bl. a. udtrykkelig
fremgår af Konstantins beretning, også til andre tider i Kijev have
været både og indretninger til sådanne ; endelig synes der tillige
at være så in eget desto mindre grund til netop at benævne Kijev
på den af Hr. H. formodede måde, som den egentlige samling af
hele flåden ifölge Konstantin slet ikke fandt sted der, men först
længere nede ved Yytitschev.
Dette er imidlertid kun den ene side af sagen ; tilbage står så
spörgsmålet om den sproglige rigtighed eller mulighed af den
omtalte forklaring af navnet Sambatas. Jeg ved ikke, om det er Hr.
H. bekendt, at på det nærmeste den samme forklaring har været
fremsat for omtr. 70 år siden af den bekendte böhmiske filolog
Dobrovsky, og at den med henvisning til denne er gentaget i
tillæget til Miklosicli’s udgave af Chronica Nestoris (»Nomina propria
scandicae originis») s. 195, hvor det om Sambatas blot hedder:
»Dobrovsky e suecico conatus est explicare : sam (scand. sam-r,
sam-t) unâ et bat (scand. bâtr) navis, ergo locus, ubi naves
con-veniunt. Wiener Allg. Literaturzeitung 1814, 403. Slovanka 1814,
246.»*) Når jeg ikke har kunnet slutte mig til denne forklaring
og ikke engang har fundet det nödvendigt at omtale eller særlig
imödegå deri i mit tidligere arbejde, er det, fordi jeg altid har anset
og vedblivende må anse den for så umulig i sproglig henseende,
at jeg ikke trode, att nogen — i særdeleshed i Norden — mere
kunde komme tilbage til den. Hvor finder man nogensomhelst
analogi til et ord som sambåtar med betydningen »båtar, som följas
åt, d. v. s. flotta»? Dette kunde måske udtrykkes ved en
sammensætning af et verbal-substantiv som isl. sam flot; men dersom man
overhovedet har kunnet danne et substantiv sambdtr, hvad jeg tvivler
1) Forskellige omstændigheder, der ere ejendommelige for disse linier, f. ey.
udtrykket »e suecico» og skrivemåden »bat (scand. båt-r)», tyde hen på, at til—
föjelsen af dette stykke udelukkende skyldes Miklosich selv, ikke P. A. Munch,
der ellers har haft en væsentlig del i hele det omtalte tillæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
