Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
VI LH. THOMSEN.
på, kunde det vei næppe få nogen anden betydning end »fællesbåd»
eller noget lignende1) (jfr isl. adj. samskipa, som er på samme skib
med en). O g hvorledes skulde endelig sambâta-dss kunne komme
til at betyde »flottstation» ? Ordet dss betyder jo kun en ås og
ikke andet; men en »flåde-ås» synes mig rent ud sagt at måtte
betegnes som temmelig meningslöst.
Jeg håber hermed at have vist, livad jeg fra mit standpunkt i
ethvert tilfælde må fastholde, at de af Hr. H. foreslåede »tillæg og
rettelser» til tydningen af de nu omhandlede navne i virkeligheden
på intet punkt kunne siges at træffe det rigtige.
S. 328 ff. omtaler Hr. H. ordet Væring ( Var æg, Var ang,) og
dets tolkning. Det glæder mig at Hr. H. og jeg synes at være
enige om hovedsagen og det eneste, som faktisk kan konstateres
angående brugen af det omhandlede ord i östen, nemlig at ordet
Varæg hos Slaverne i llu s land, så langt vi kunne forfölge dette
ord tilbage i de opbevarede mindesmærker, blot betyder Skandinav
som folkenavn, og at det samme er tilfældet med det utvivlsomt
fra Rusland indförte græske Var ang, Bagayyog, ligesom med det
formodentlig atter fra græsk lånte arabiske Var ank. Hvorledes
b e tv d n i n g s u d vi k 1 i n gen her har været, og hvad dette oprindelig
nordiske ord fra först af har betegnet, er et i og for sig underordnet
spörgsmål, som ganske vist har sin interesse, men til hvis besvarelse
vi i ethvert tilfælde udelukkende ere henviste til mere eller mindre
sandsynlige gisninger.
Hvad dette punkt angår, slutter Hr. H. sig nærmest til den
hidtil almindelige anskuelse, der navnlig med stor styrke og lærdom
er hævdet af K unik, at grundbetydningen af det nordiske * v åring
eller væring er »edsvuren krigare», og at dette ord er det samme
som angelsaks.» værgenga, langob. ivaregang, frank.-lat. wargengus,
hvilke ord, ligeledes i overensstemmelse med Kunik, alle tydes som
»löftesgångare (jf. isl. handgenginn), som trädt i personligt
tjenste-förhållande hos en (främmande)2) furste», og anföres som den
væsentligste sproglige stötte for den nævnte tydning af det nordiske ord.
Det turde derfor ikke være överflödigt at betragte disse vestgermanske
ord lidt nærmere.
*) Jeg må her ganske undtagelsesvis erklære mig enig i det væsentlige med
Hr. v. Gutzeit, når han i sin nyeste piese, Erläuterungen zur ältesten Gesch.
Russlands (Riga 1883), s. 6 nævner denne forklaring med henvisning til [-»Dombrowski]»-] {+»Dom-
browski]»+} (!) og siger: »Diese, wie mir scheint, ganz unskandinawische
Wortbildung, ergäbe doch nur die nichtssagende Benennung Sammelbot.» For övrigt
kan jeg, efter at Hr. H. i sin opsats også har berört en afhandling af Hr. v.
G., ikke tilbageholde den udtalelse, at denne forfatters forskellige små
afhandlinger om Varægerspörgsmålet fra filologisk synspunkt må siges at være
karakteriserede ved en sådan dilettantmæssig blanding af overlegen prætention og af
fuldstændig mangel på enhver sproghistorisk methode og i særdeleshed på
kendskab til de simpleste nordiske sprogfænomener, at man ikke kan fale sig fristet
til at tøge noget hensyn til dem.
2) Jeg bemærker her, at denne bestemmelse (efter min mening det eneste
som er rigtigt i denne forklaring) af Kunik betragtes som sekundær, medens Hr.
H. også i det folgende synes at forudsætte den som væsentlig medhörende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
