Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
VI LH. THOMSEN.
få at vide. Men hvor sangvinsk man så end vil være i denne hen"
seende, går det dog virkelig ikke an for den, der vil diskutere
sproghistoriske spörgsmål, at slå en streg over hele sprogvidenskabens
uhyre udvikling i de sidste 50 år og fordre, at videnskaben skal
respektere enhver antagelse, der engang har været udtalt. Hvem ser
ikke nu til dags •— med al ærefrygt for Geijer —, at det er aldeles
umuligt, som han mente (Sv. f. hist. I, 43), at aflede svensk af det
islandske sveit, krigerskare, og på grund deraf forklare SvipjotS som h
ær-folket P Det forekommer mig endog at være en dårlig tjeneste, man viser
Geijers minde, ved at fremdrage slige indfald, som han selv, hvis
han havde levet nu, sikkert ikke mere vilde have vedkendt sig.
Men Hr. H. har en anden parallel: »Yisst är att lapparnes taro,
tarolats, svensk, egentligen betyder köpman.» Det vilde ganske vist
være et godt exempel, — dersom det var rigtigt. Men desværre,
denne forklaring er ikke blot ikke sikker, men det er aldeles
ubestrideligt, at den er fuldstændig greben ud af luften. Også her
ved jeg meget vei, at Hr. H. kan beråbe sig på Geijer, som (Sv.
f. hist. I, 105 note 8), efter at have nævnt den almindelige lappiske
benævnelse på en svensk »laddelats», siger: »Svensken kallas ock
Taro, Tarolats, handelsman af Tarrohet, Tåret sälja.» Dersom Hr.
H. imidlertid havde andersögt dette, nærmere, f. ex. ved at slå efter
i Geijers kilde, Lindahls & Ohrlings Lex. lapp., vilde han have
fundet, at tåret betyder »bedraga (i handel)», og at der ved tarrohet
henvises til falet, som oversættes »ärbjuda, hålla falt»; tarrohet be
tyder i virkeligheden »tilbyde» og er kun et lån fra finsk tarjota,
tilbyde, ligesom det enstydige norsk-lapp. dar as et (jfr. exemplerne
i Stockfleths Norsk-lapp. Ordbog under »tilbyde») fra den finske
sideform tarita (1 pers. taritsen). Intet af disse ord har noget at göre
med taro, norsk-lapp. darro, »norsk, dansk», hvilket ikke betyder
handelsmand og allerede efter sin form aldrig har kunnet have en sådan
betydning; det er udelukkende benævnelse på den skandinaviske
nationalitet og som sådant vistnok meget gammelt; men hvoraf det
kommer, og om det er af lappisk eller af nordisk rod, er jeg ikke
i stand til at afgöre, og der existerer ikke, så vidt mig bekendt,
nogen nyere pålidelig forklaring deraf.
Hr. H. mener endelig at have fundet endnu et exempel på det,
han vil bevise, men et exempel, som jeg lige så lidet kan anerkende,
nemlig den af mig selv foreslåede forklaring af Ruotsi, Bus som en
på finsk opstået afkortning af Ropsmæn eller en lignende
sammensætning. »Emedan svenskarne, siger Hr. H., »hufvudsakligen och i
början kanske uteslutande voro af finnarne kända såsom ropsmæn,
båtkarlar, fick hela nationen deraf sitt namn.» Nej, den tanke kan
jeg ikke vedkende mig som min. At Finnerne kaldte Svenskerne
Ruotsi, var ikke, fordi de först og hovedsagelig lærte dem at kende
som »båtkarlar» (!), men fordi de Svenskere, som först og
hovedsagelig kom over til Finland og som hörte hjemme på
kyststrækningen ligeoverfor den finske bugt, kaldte sig selv Ro])smæn eller
noget lignende, egl. sömænd, ligesom deres efterkommere endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
