Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bilagor - Bemærkninger om Varægerspörgsmålet. Genmæle til Hr N. Höjer af Vilh. Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEMÆRKNINGER OM VARÆGERSPÖRGSMALET.
17
kalde sig selv Rospiggar og deres landskab Roslagen. Det som det
lier gælder om, men som Hr. H. overser, er, at det at være
sö-mænd, fiskere ell. lign. er og har været en virkelig sysselsætning
for en hel kystbefolkning, og at en benævnelse som Rofjsmæn
således bliver et udtryk for selve denne befolknings karakteristiske
levevis. På samme måde have f. ex. Liverne i Kurland intet andet
navn for sig selv, også som nation betragtet, end rändalist,
strandboere, eller kala-mied, fiskere, og det vilde ikke være vanskeligt at
nævne andre lignende exempler. Men dette er noget helt andet
end den udvikling, Hr. H. antager. Hvad jeg ved denne ikke
forstår og stadig savner analogi for, er, hvorledes den omstændighed,
at der kommer et större eller mindre antal individer af en vis nation
til et andet land for at tjene som krigere hos dettes fyrste,
nogensinde har kunnet opfattes som så karakteristisk for hele deres nations
levevis, att man skulde falde på herfra at hente et navn for hele
denne nation. Det er dog næsten utænkeligt, at — i det
foreliggende tilfælde — Slaverne altid kun skulde have hört de
Skandinaver, der kom over til Rusland, benævnede som »edsvorne krigere»
og aldrig med noget navn af almindeligere og bredere betydning,
som det da havde været naturligt for dem at benytte. Efter alt
dette kan jeg ikke tillægge de betragtninger, som Hr. H. i denne
sammenhæng anstiller, nogen virkelig vægt.
Når Hr. H. imidlertid går endnu videre og endog synes at
ville finde en stötte for den formodede grundbetydning af ordet
Varæg i den omstændighed, at de russiske kröniker hovedsagelig
omtale Varægerne som krigere i fyrstens tjeneste eller som hvervede
soldater, da må jeg på det bestemteste bestride berettigelsen af en
sådan logik. Thi bortset fra den ethnografiske og sagnhistoriske
indledning og de religiöse episoder, handler jo den egentlige krönike
så godt som ikke om andet end krig og kampe, og den kan altså
i regelen ikke komme til at omtale Varægerne eller andre
folkestammer, uden for så vidt som de optræde som krigere. Derimod
höre vi intet særligt om de Skandinaver, der kom over til Rusland
i andre fredeligere öjemed navnlig for handelens skyld; og dog have
vi såvel i direkte efterretninger, f. ex. i sagaerne, som i de
arkæologiske fund vidnesbyrd nok om Skandinavernes livlige
handelsforbindelse med östen, der stadig må have fört mange af dem derover.
Det er derfor et ubevisligt postulat, når Hr. H. siger (s. 331), at
Slaverne »sågo att börja med inga andra skandinaver än sådana
varägiska krigare (d. v. s. Skandinaver, der inkaldtes som edsvorne
krigere i den fremmede [russiske] fyrstes tjeneste) och väl knappast
andra yrkeskrigare än skandinaver.» Er der i virkeligheden, på den
anden side, nogen sandsynlighed for, at tallet på de Skandinaver,
der under almindelige forhold kom over til Rusland for at tjene der
i fyrstens krigerfölge, har været for noget at regne i sammenligning"
med den der fast bosatte nordiske erobrerstammex), hvilken på den
*) Tilværelsen af en sådan stamme synes Hr. H. ganske at glemme ved
om-talen af Konstantins ord ueià moniov xiuv cPcjg s. 331.
2
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
