Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Lauridsen Wolfs Encomion 1634, og at det i det 18.
Aarhundrede har vaeret almindelig bekendt’).
Domkirkens Krypt er Erkebiskop Assers Vaerk. Naar
man traenger ind i dens kunstneriske Hemmeligheder,
traen-ger man ogsaa ind i enkelte Sider af Erkebiskoppens Vaesen.
Lav og trykket er den i Forhold til sin betydelige
Udtrcek-ning, bondeagtig plump i Enkelthederne. Det var i
Begyndeisen af det 12. Aarhundrede allerede foraeldet at maskere
Söjleskafterne saaledes, som det er gjort i Krypten, med
Zigzagmönstre, Spiralsnoninger, Puder o. s. v. At Asser har
haft en fremmed Stenhugger (eller flere) i sin Tjeneste har
man efter mit Skön et Vidnesbyrd om i Kapitaelet over
Mands-figuren i Krypten. Bredt og djaervt som dette
Taerningka-pitaels Rankevaerk og Figurer er behandlede, skiller det sig
meget tydelig ud fra alle Skulpturerne i Overkirken, og det
er efter min Opfattelse samtidigt med Krypten, o: fra förste
Fjerdedel af det 12. Aarhundrede. I stilistisk Henseende kan
det jaevnföres med Gunildskorset i Nationalmuseet i
Köben-havn (smlgn. min Udgave af Lubkes Kunsthistorie. I, S. 409;
Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlexikon. Under Liutger), der
er udfört af en vis Liutger for Svend Estridsens Datter
Gunild, som forresten kun kendes fra Korsets Indskrift.
Dette Kors kan vaere skaaret i Slutningen af det 11.
Aarhundrede, men det kan jo ogsaa vaere fra Begyndeisen af
det 12. Aarhundrede, og efter Figurstilen at dömme skulde
jeg antage, at det virkelig först er fra 12. Aarhundrede.
Liutger har aabenbart laert sin Kunst i Rhinegnene 2).
Saa dunkelt der end er mellem Söjleskoven i Assers
Krypt, kaster den dog Lys hen over et naerliggende romansk
Bygningsvaerk, nemlig Forhallen ved Dalby Kirke. Naar det
A) I Holbergs Peder Paars siger den kloge Gunnild: Jeg kiender nok Find
Trold, jeg skal ham strax hidstevne, — Han skal her for en Dag, end skulde
Jorden revne. Hvortil der i en Annuerkning föjes: »Saaledes heedte og det
Trold, som bvgde Lunds Domkirke.» (Liebenbergs Udg. Kbhvn. 1855. S. 143)
2) Har de Foldekapita‘ler, der nu er henlagte ved KrjTptens sydvestlige
Va?g, ikke oprindelig vteret anvendte i den teldre Domkirke, den, der endnu
ikke var fuldfört 1085?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
