Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Doktor Watsons første indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Long Down og havde her havt den glæde at finde
en forhistorisk hjerneskalle.
Ingen kunde være mere ensidig begeistret end
han! Stapletons indfandt sig senere, og den gode
doktor tok os efter sir Henrys opfordring med til
barlindalléen for at vise os nøiagtig, hvorledes alt
foregik hin skjæbnesvangre aften.
Den dystre, lange gang fører gjennem klippede
hække, der staar som høie mure paa begge sider
med en smal græskant paa hver side av veien.
Ved dens ende ligger et gammelt, faldefærdig
lysthus. Halvveis nede i alléen tar veien av ut til moen,
hvor den gamle herre havde sluppet ned
cigarasken. Den er stængt med en hvit trægrind med
en klinke. Utenfor ligger den store, øde mo.
Jeg erindret Deres slutninger om tildragelsen
og forsøkte i fantasien at forestille mig alt saaledes,
som det maatte være hændt: Som den gamle
mand stod der ved grinden, saa han noget komme
henover moen — noget, som skræmte ham slik, at
han gik rent fra sans og samling og sprang og sprang,
indtil han faldt død om av skræk og utmattelse.
Der laa den lange, uhyggelige hvælvede gang, som
han flygtet ned gjennem. Og for hvad? For en
gjæterhund fra moen? Eller en sort, taus,
kjæmpemæssig spøkelseshund? Stod der mennesker
bak? Visste maaske den bleke, forsigtige
Barrymore mere, end han brydde sig om at sige? Alt
var uklart og ubestemt, men overalt saaes likesom
den mørke skygge av en forbrydelse.
Jeg har ogsaa møtt en anden nabo, siden jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
