Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spurte han. „Det vil da vel ikke sige, at De trods
alt kom efter mig?“
Jeg fortalte ham alt: at jeg havde fundet det
umulig at blive hjemme, at jeg havde gaat efter
ham, og hvorledes jeg havde været vidne til alt,
som siden var hændt.
Et øieblik flammet hans øine mot mig, men
min oprigtighed avvæbnet hans harme, og
tilsidst brast han i en forresten høist bedrøvelig
latter.
„En skulde jo tro, at en kunde være for sig
selv paa et sted som dette, og saa ser det i stedet
ut, som om hele befolkningen paa disse kanter har
været ute for at se mig fri — og det blev nok
et temmelig uheldig frieri ogsaa! Hvor havde De
faat plads?“
„Jeg stod oppe paa høien der.“
„Helt oppe i fjerde logerad! Men hendes bror
havde faat en udmerket plads i første parket. Saa
De ham komme like paa os?“
„Ja.“
„Har De nogensinde faat det indtryk av hendes
bror, at han ikke er rigtig vel bevaret?“
„Nei, jeg kan ikke sige, jeg har gjort det.“
„Det tør jeg ikke sige længer. Jeg har altid
trodd, at han var vel bevaret nok, før idag, men
nu kan jeg fortælle Dem, at enten han eller jeg
bør puttes i tvangstrøie. Hvad gaar der av mig?
De har jo nu været en tid sammen med mig,
Watson. Sig mig derfor likefrem: Er der noget,
som behøvet at være iveien for, at jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
