Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden syntes lysskinnet at være langt borte i
synskredsen, og undertiden saa det ut, som om
det bare var nogen skridt fra os. Men tilslut
kunde vi se, hvorfra det kom, og da skjønte vi,
at vi virkelig var meget nær det.
Lyset var anbragt i en spræk i bergvæggen;
som dækket det paa begge sider, saa at det var
beskyttet mot vinden, og hindret det fra at sees
fra nogen anden kant end den, hvori Baskerville
herregaard laa. En svær granitblok skjulte os, da
vi nærmet os. Vi krøp bak den og iagttok herfra
lyset. Det gjorde et sælsomt indtryk at se dette
ene lys brænde her midt ute paa moen, medens der
ikke kunde opdages noget spor av liv i dets
nærhed. Det eneste, som kunde sees, var bare denne
rette, gule flamme og skinnet fra den paa
bergvæggen paa begge sider.
„Hvad skal vi nu gjøre?“ hvisket sir Henry.
„Vente her. Han kan ikke være langt borte
fra lyset. La os se, om vi ikke kan faa et skimt
av ham.“
Jeg havde ikke uttalt disse ord, før vi begge
saa ham. Over den bergvæg, hvor lyset brændte
i en spræk, tegnet sig pludselig et ondt, voksgult
ansigt, et strækkelig, dyrisk ansigt med alle merker
av de værste lidenskaber. Uvasket og smudsig
med stivt, strittende skjeg og med langt, pjusket
haar kunde det godt ha tilhørt et av disse gamle
vildmennesker, som engang bodde i stenhytterne
her. Lyset nedenunder gav gjenskin i de smaa,
forslagne øine, som stirret vildt til høire og venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
