Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Doktor Watsons anden indberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennem mørket, og han mindet fuldstændig om
et lurende vildt dyr, som har hørt jægerens skridt.
Hans mistanke var aabenbart vakt ved en eller
anden ting. Barrymore havde muligens et privat
signal, som vi ikke havde git, eller manden maa
ha havt en anden grund til at tro, at ikke alt var,
som det burde være. Jeg kunde læse rædselen i
hans skurkefjæs. Hvert øieblik kunde han slukke
lyset ut og forsvinde i mørket.
Jeg sprang derfor øieblikkelig frem og sir Henry
fulgte efter. I samme øieblik utstøtte fangen en
ed og veltet ned en svær sten, som knustes mot
granitblokken, der havde dækket os. Jeg fik et
glimt av hans korte, undersætsige, sterkbyggede
skikkelse, da han sprang op og tok flugten.
Ved et heldig sammentræf brøt maanen i samme
øieblik gjennem skyerne. Vi ilte op paa toppen
av bakkeskrenten og saa derfra fangen storme av
alle livsens kræfter nedad den anden side,
hoppende over stenene i hans vei med en gemses
lethed. Et heldig skud av min revolver kunde ha
stanset ham, men jeg havde kun medbragt den
for at forsvare mig selv, hvis jeg blev angrepet,
og ikke for at skyte en flygtende, ubevæbnet
mand.
Vi var begge udmerkede løpere og i god
forfatning, men vi indsaa snart, at vi ingen utsigt
havde til at indhente ham. En lang tid kunde vi
følge ham i maaneskinnet, indtil han kun blev
som en liten flek, der bevæget sig raskt mellem
stenblokkene paa en fjern bergskraaning. Vi sprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
