Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Utdrag av doktor Watsons dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg har to gange hørt denne lyd paa moen. Det
kunde jo tænkes, at der gik en svær hund løs
derute; det vilde næsten kunne forklare alt. Men
hvor skulde den ligge skjult henne, hvor fik den
sin føde, hvor kunde den komme fra, og hvorav
kom det, at aldrig nogen saa den om dagen? Man
maa indrømme, at en naturlig forklaring frembød
næsten likesaa mange vanskeligheder som den anden.
Og bortset fra hunden har vi spionen i London,
manden i vognen, og brevet, hvori sir Henry blev
advaret for moen. Dette var ialfald virkelig, men
det kunde jo likesaa godt være sendt av en ven
som av en fiende. Hvor var den ven eller fiende
nu? Var han fremdeles i London, eller havde
han fulgt os hit? Kunde han — kunde han være
den fremmede, som jeg havde set paa
klippekammen?
Jeg har vistnok bare set dette ene glimt av
ham, men jeg skulde gjerne sverge paa, at det
ikke var nogen av dem, jeg har set i omegnen
her. Skikkelsen var meget høiere end Stapleton
og meget tyndere end Frankland. Det kunde
muligens ha været Barrymore, men ham havde vi
forlatt hjemme paa Baskerville herregaard, og jeg er
sikker paa, at han ikke havde kunnet følge efter
os. En fremmed lurer altsaa efter os her som i
London. Vi har ikke kunnet blive ham kvit.
Kunde jeg bare faa tak i den mand, vilde vi
sikkerlig se alle vanskeligheder klaret. Derfor maa
jeg nu opbyde al min energi med dette maal for øie.
Min første tanke var at meddele sir Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
