Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henry, hvad jeg havde faat vite om fru Lyons
aftenen før. Doktor Mortimer blev nemlig hos os
og spilte kort med ham til sent paa aftenen. Ved
frokostbordet meddelte jeg ham min opdagelse og
spurte, om han vilde ledsage mig til Coombe
Tracey. Først var han meget ivrig for at blive
med, men efter nærmere overveielse fandt vi begge,
at utbyttet maaske vilde blive bedre, hvis jeg reiste
alene derhen.
Jo mere formel visitten var, jo mindre
oplysninger fik vi maaske. Sir Henry blev derfor hjemme,
og jeg tok avsted alene, men jeg forlot ham ikke
med ganske god samvittighed.
Da jeg naadde Coombe Tracey, lot jeg Perkins
ta vare paa hestene og begyndte selv at søke at
faa greie paa den dame, som jeg skulde besøke,
og der var ingen vanskelighed at finde hendes
bolig.
Hun bodde midt i byen og meget smukt. En
pike viste mig uten ophævelser like ind i stuen.
Ved min indtrædelse reiste en dame, der sat
foran en Remington-skrivemaskine, sig op og bød
mig velkommen med et indtagende smil.
Dette forsvandt imidlertid, da hun forstod, at
jeg var hende fremmed. Hun satte sig ned igjen
og spurte mig, hvad jeg ønsket.
Det første indtryk av fru Lyons var, at hun
var en usedvanlig skjønhed.
Hendes øine og haar var av samme rike,
nøttebrune farve; kinderne var sterkt fregnede, men
deres sjeldne rødme mindet om svovlrosens skjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
