Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det første indtryk var beundring. Men det næste
var kritik. Der var noget iveien med ansigtet,
noget grovt i uttrykket, en viss haardhed i blikket
og noget vekt ved munden, som skjæmte
helhedsindtrykket. I øieblikket var jeg mig alene
bevisst, at jeg stod overfor en meget smuk dame,
og at hun havde spurt mig om grunden til mit
besøk. Først nu gik det op for mig, hvor yderst
vanskelig mit hverv var.
„Jeg har den fornøielse at kjende Deres far,“ sa jeg.
Det var en klodset indledning, og hun lot mig
forstaa det.
„Min far og jeg har ingenting med hinanden
at gjøre,“ sa hun. „Jeg skylder ham ikke noget,
og hans venner er ikke mine. Havde ikke sir
Charles været og enkelte andre mennesker med
hjertelag, vilde jeg været død av sult, uten at min
far havde bekymret sig om det.“
„Jeg er kommet her for at tale med Dem om
avdøde sir Charles Baskerville.“
Fregnerne traadte skarpere frem i fru Lyons
ansigt.
„Hvad kan jeg meddele Dem om ham?“ sa
hun, medens hendes fingre spilte nervøst over
skrivemaskinens tangenter.
„De kjendte ham, ikke sandt?“
„Jeg har allerede sagt, at han var meget god
mot mig, og jeg skylder ham meget. Naar jeg nu
kan underholde mig selv, skyldes det for en
væsentlig del den interesse, han viste mig i min
ulykkelige stilling.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
