Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Manden paa klippekammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De gjør sir Charles uret. Han brændte brevet.
Men undertiden kan et brev læses, ogsaa efterat det
er brændt. De indrømmer altsaa nu, at De skrev det?“
„Ja,“ svarte hun og gav sin ophidsede
stemning luft i en strøm av ord. „Ja, jeg skrev det.
Hvorfor skulde jeg negte det? Jeg har ingen grund
til at skamme mig over det. Jeg vilde ha ham
til at hjælpe mig. Jeg trodde, at hvis jeg kunde
faa en samtale med ham, vilde han gjøre det.
Derfor bad jeg ham møte mig.“
„Men hvorfor paa en saadan tid?“
„ Fordi jeg netop havde faat vite, at han skulde
reise til London næste dag og vilde blive borte
i maaneder. Der var særegne forhold, som gjorde,
at jeg ikke kunde komme dit tidligere.“
„Men hvorfor valgte De et møte i haven?
Hvorfor gik De ikke til hans hjem?“
„Synes De, en dame kan gaa alene til en ugift
mands hjem paa en saadan tid?“
„Hvad hændte der saa, da De kom dit?“
„Jeg gik aldrig dit.“
„Fru Lyons!“
„Nei, jeg sverger Dem til ved alt, som er mig
hellig. Jeg gik aldrig dit. Der kom noget i veien.“
„Hvad da?“
„Det er en privat sak. Det kan jeg ikke
fortælle.“
„Men De tilstaar altsaa, at De havde sat sir
Charles stævne til den samme tid og paa det samme
sted, hvor han fandt sin død, men De negter, at
De indfandt Dem selv?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
