Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Dødsfaldet paa moen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa ræd, at jeg ikke finder det rigtig at gjøre det.
Jeg tænker, at hvis vi breder noget over ansigtet,
vil liket ligge trygt her til imorgen.“
Og saadan blev det. Holmes og jeg avslog
Stapletons indbydelse. Vi forlot naturforskeren, og da
vi kastet et blik tilbake, saa vi hans skikkelse
bevæge sig langsomt over den vide mo.
„For nerver den mand har! Hvordan han
kunde beherske sig, da han opdaget, at en anden
mand var blit et offer for hans anslag. Man skulde
jo ha ventet, at han var blit fuldstændig lamslaat.
Jeg sa Dem i London, Watson, og jeg gjentar det
nu, at vi aldrig har havt en farligere motstander.“
„Det var kjedelig, at han skulde se Dem.“
„Jeg syntes ogsaa det først. Men det var ikke
mulig at undgaa det.“
„Hvilken virkning tror De, det vil ha paa
hans planer, at han nu vet, at De er her?“
„Det vil gjøre ham mere forsigtig eller drive
ham til straks at ta et fortvilet skridt. Som de
fleste flinke forbrydere har han vel altfor stor tro
paa sin egen dygtighed og indbilder sig, at han
har narret os fuldstændig.“
„Hvorfor kan vi ikke arrestere ham med det
samme?“
„Min kjære Watson, De er født til en
handlingens mand. Deres første indskydelse er altid
at gjøre noget energisk. Men sæt nu, at vi lot
ham arrestere inat, hvor meget længere vilde vi
vel være kommet dermed? Vi vilde ikke kunne
skaffe noget bevis mot ham. Det er denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
