Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Garnene trækkes sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er nemlig ham, som er ophavsmanden til al
ulykken, den onde Hugo, som indførte
Baskervillernes hund i familien. Han glemmes nok ikke
saa snart.“
Jeg betragtet portrættet med interesse og ikke
uten overraskelse.
„Ja,“ sa Holmes, „han ser vistnok yderst rolig
og sagtmodig ut, men der lurer en djævel i øinene.
Jeg vilde ha malt ham som en kraftigere og mere
brutal mand.“
„Der er ingen tvil om egtheden. Navn og
datum, 1647, staar paa baksiden.“
Holmes sa ikke stort mere, men billedet av
den gamle hugav øvet aabenbart en merkelig
tiltrækning paa ham, og hans øine var under hele
maaltidet uavbrutt fæstet paa det. Først efterat
sir Henry havde begit sig ind paa sit værelse,
kunde jeg forstaa, i hvilken retning hans tanker
gik. Med lyset i haanden førte han mig tilbake
til den store festsal og pekte her paa det av tidens
tand merkede portræt paa væggen.
„Kan De se noget der?“
Jeg saa paa den brede, fjærbesatte hat, de
bølgende lokker, den hvite kniplingskrave og det lange,
alvorlige ansigt, som var indrammet derav.
Uttrykket var ikke egentlig brutalt, men det var
stivt, haardt og alvorlig; en fast mund med tynde
læber og kolde, fanatiske øine.
„Ligner det nogen, De kjender?“
„Der er noget av sir Henry i kjævens form,“
svarte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
