Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Garnene trækkes sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Kan hænde en svak mindelse, men vent et
øieblik!“
Han stod op paa en stol, holdt lyset op i sin
venstre haand og la den høire i en bue over den
svære hat og lokkerne.
„Gud i himmelen!“ utbrøt jeg i største
forfærdelse.
Stapletons ansigt traadte frem av rammen.
„Saa, De ogsaa kan se det nu. Mine øine er
opøvet i at undersøke ansigter, og jeg fæster mig
ikke ved deres ydre utstyr. Det er den første
betingelse for at være en opdager, at en maa kunne
gjennemskue forklædningen.“
„Men dette er jo rent merkværdig. Det er jo
hans portræt.“
„Ja, det er et interessant eksempel paa en
atavisme, som synes at være baade legemlig og
aandelig. Et studium av familieportrætter er
tilstrækkelig til at omvende en til læren om
reinkarnationen[1]. Stapleton er en Baskerville, det
er klart.“
„Med planer om at optræde som arving?“
„Netop denne hændelse med maleriet her har
forsynet os med et av de led i beviskjeden, vi
allermest savnet. Nu har vi ham, Watson, nu har
vi ham, og jeg tør sverge paa, at han skal sprælle
i vort garn likesaa hjælpeløs som en av hans egne
sommerfugle inden imorgen aften. En naal, en
kork og et kort, og vi indlemmer ham i samlingen
i Baker Street!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
