Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Stille!“ hvisket Holmes, og jeg hørte det
skarpe klik av en revolver, som spændtes. „Nu
kommer det!“
Der hørtes en sælsom, taslende lyd inde fra
hjertet av de bølgende taakemasser. Taaken var
bare et halvt hundrede meter fra det sted, hvor
vi laa, og alle tre stirret vi ind i den, uvisse om,
hvad rædselfuldt der vilde komme frem av den.
Jeg laa ved siden av Holmes og betragtet et
øieblik hans ansigt. Det var blekt og stolt; han øine
flammet i maanelyset. Men pludselig stirret han i
den høieste forfærdelse ret ut med halvaapen mund.
Lestrade satte i det samme i et rædselsskrik og
kastet sig næsegrus paa jorden. Jeg sprang op,
min haand grep uvilkaarlig revolveren, men jeg
blev som lamslaat ved synet av den rædselsfulde
skikkelse, som pludselig havde dukket frem av
taakehavet.
Det var en hund, et kulsvart uhyre av en hund,
som aldrig noget dødelig øie havde skuet. Varmen
stod fræsende ut av dens aapne mund, dens øine
glødet med en eiendommelig ulmende ild, dens
snute, øren og krop lyste i flammer. Selv i den
mest vanvittige hjernes vildeste drømme kunde der
ikke undfanges noget mere skrækkelig og
rædselsfuldt, noget mere helvedesagtig end denne
mørke skikkelse og dette vilde aasyn, som nu kom
ut av taakemassen like mot os.
I lange sprang løp det store, sorte dyr bort
over stien, idet det fulgte vor vens spor.
Vi blev saa lamslaat ved dette syn, at vi lot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
