Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
av ham, og Holmes takket Gud, da vi saa, at
der ikke fandtes noget tegn til saar, og skjønte, at
hjælpen var kommet tidsnok.
Vor vens øienlaag begyndte at sjælve, og han
gjorde svake forsøk paa at røre paa sig. Lestrade
satte sin kognakflaske for munden paa ham, og to
forskræmte øine aapnedes og saa paa os.
„Aa Gud!“ hvisket han. „Hvad var det?
Hvad i himmelens navn var det?“
„Den er død, hvad den nu var for en,“ sa Holmes.
„Vi har dræpt familiespøkelset en gang for alle.“
Baade med hensyn til størrelse og til styrke
var det et frygtelig dyr, som laa død foran os.
Det var ikke en blodhund av ren race og heller
ikke en egte bulbiter; men den syntes at være
en blanding av begge dele — mager, vild og av
størrelse som en liten løvinde. Selv nu i døden
syntes de svære kjæver likesom at lyse med en
blaalig flamme og de smaa dyptliggende grusomme
øine at skyte ild.
Jeg la min haand paa dyrets snute, og da jeg
løftet den op igjen, lyste mine fingre i mørket.
„Fosfor,“ sa jeg.
„Et lumsk præparat av fosfor,“ sa Holmes, idet
han lugtet til det døde dyr. „Det er ingen lugt,
som kunde ha virket hemmende paa dens egen
lugtesans. Vi maa gjøre Dem en ærbødig
undskyldning, sir Henry, fordi vi har utsat Dem for
denne skræk. Jeg var beredt paa at møte en hund,
men ikke et saadant dyr som dette. Og taaken
gjorde det vanskelig for os at faa fat paa den.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
