Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De har reddet mit liv.“
„Efter først at ha sat det i fare. Orker De at
reise Dem op?“
„Gi mig en mundfuld kognak til, saa skal jeg
greie mig. Saa! Vil De nu hjælpe mig til at
komme paa benene? Hvad agter De nu at gjøre?“
„Vi lar Dem blive her. De er ikke istand til
at være med paa videre eventyr inat. Hvis De
vil vente, saa skal en eller anden av os følge Dem
hjem.“
Han forsøkte at komme paa benene, men han
var fremdeles spøkelsesagtig blek og skalv over
hele kroppen. Vi støttet ham og hjalp ham hen til
en sten, hvor han satte sig og gjemte ansigtet i
hænderne.
„Vi maa nu gaa fra Dem,“ sa Holmes. „Vi
maa gjøre resten av vort arbeide, og hvert
øieblik er vigtig. Vi har greie paa saken, nu
gjælder det bare at faa fat paa manden.“
„Der er tusen utsigter mot en for, at vi ikke
finder ham derborte i huset,“ fortsatte han, da vi
hurtig gik tilbake nedover stien. „Skuddene maa
ha varslet ham om, at spillet er ute.“
„Vi var jo langt borte, og taaken kan ha
dæmpet lyden.“
„Han har fulgt efter hunden for at kunne kalde
den tilbake, — det kan De være sikker paa. Nei,
nei, han er væk nu! Men vi vil undersøke huset
og faa visshed.“
Gatedøren stod aapen, og vi stormet ind og løp
fra værelse til værelse til stor forbauselse for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
