Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
græsmark, hvor der ikke findes vildt. Grunden til, at vi, ialfald de
første gange, helst vælger en mark uden vildt er, at den unge hund
ikke bør faa anledning til at distraheres, rode paa foden eller gam
melt sæde af fuglen, snuse paa spor og fjer m. v.
Seiv gaar dressøren paa midten af marken og altid kun mod
vinden. Maa man gaa tilbage foråt begynde paany ved starten, føres
hunden „hinter" saalænge man gaar med vinden. Paa jagten er man
selvsagt ofte nødsaget til ogsaa at jage med vinden; men den unge
hund bør saavidt mulig altid kun føres mod denne.
Lad nu hunden slaa ud til en af siderne, og nåar den saa kom
mer til grøften, volden eller skjellemerket ved sidefeltet, piber man
og vinker samtidig til hunden samt søger ved store armbevægelser
at gjøre den indlysende, at den ønskes frem til den anden side, og
i rilfælde kan dressøren springe med nogle skridt, nåar hvalpen
kommer hen imod ham, foråt faa den ud til siden paa det modsatte
hold. Derpaa gaar han igjen rask frem i midten af feltet. Det samme
gjentaV sig paa den anden side, og saa fremdeles.
En hund, der af naturen ikke slaar for lange kryds, kan man
snart faa til at gaa regelmæssig; men man maa ikke gi’ op og bli’
kjed af sagen, hvis hvalpen ikke straks skjønner, hvad man ønsker
af den.
Hos mange af nutidens hunde ligger det i blodet, at de ikke
gaar over markens grænselinie eller hopper grøft eller gjærde; de
svinger rundt af sig seiv og søger tilbage op mod vinden. Dette in
stinkt hos den unge hund letter dressørens arbeide i høi grad. Viser
hunden tilbøielighed til at gaa for langt, maa læreren, idet piben
lyder, seiv rask vende sig og gaa til den anden side, saa hunden
skjønner meningen.
Idet hunden snur, skal den samtidig frem, den maa ikke rende
den samme linie tilbage eller, hvad der er endnu værre, gjøre
„kovending" og passere bag førerens ryg. Det siste søger man at
forhindre ved at vinke hunden forover. idet man seiv springer
fremad.
Det vil kanske tåge mange dage, ja undertiden uger, før man
nåar at bibringe hunden et godt og regelmæssig krydssøg.
Slaar hunden for kort ud, bruges ikke piben, men man opmun
trer lærlingen til at gaa videre. Det pleier ikke at vare længe,
før en forstandig hund udmerket vel forstaar de forskjellige vink.
De fleste tror der skal et umaadelig taalmodigheds arbeide til foråt
lære hunden betydningen af vink; men nåar man først gaar ivei
med sagen, vil man oftest blive overrasket ved at se, hvor snar
hundens opfatningsevne er paa dette punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
