Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Hvis De merker, at hvalpen ved hurtige øiekast passer Deres
bevægelser og retter sig derefter, har De al grund til at være til
freds. De har da et godt emne foran Dem. Men er dette ikke til
fældet, og gaar hunden for langt ud, da bør De pibe den helt ind
med passende mellemrum, f. eks. hvert fjerde eller femte minut.
Pibningen kan ogsaa understøttes ved bevægelser, og for at adskille
disse fra de øvrige vink, kan man benytte den af de engelske dres
sører brugte fremgangsmaade: at huke sig halvt ned og samtidig
gjentagende føre armen i en vid bue ind til kroppen, eller i for
overbøiet stilling slaa sig paa laaret. Hovedsagen er man ved tyde
lige tegn gi’r hunden tilkjende, at man ønsker den til sig, og den
maa da i fuldt gallop komme helt ind til sin herre, der nu ta’r i
halsbaandet og holder fast nogle sekunder, taler venlig og klapper
den, hvorpaa han igjen lader den gaa ud i modsat retning og fort
sætte søget.
Denne fremgangsmaade benytter jeg ogsaa under jagten baade
første og anden sæson og fortsætter dermed, seiv nåar hunden bli’r
ældre, hvis det viser sig nødvendigt.
Paa beskrevne maade styrkes hundens appel, og den mindes
stadig om at jægeren er med, at det er for hans skyld, der arbeides,
og det hede blod afkjøles.
Man ser ofte hunde, der vel lystrer piben og vender, men der
paa ganske rolig fortsætter sit søg i ny retning og som dertil er
vanskelige at faa ind. Komne i nærheden af jægeren farer de i
fuld fart forbi ham og videre, og han maa da levere en hel række
melodier i fløiten, før hunden behager at tåge sagen alvorlig og
lystre.
Mange af de professionelle engelske dressører lærer ogsaa den
unge hund at stanse og staa urørlig, hvor den end befmder sig, ved
at tilraabe den et langtrukkent: „to—ho!" De fører i begyndelsen
hvalpen i line og stopper den ved hjælp af denne. Senere bringer
de saa hunden til at stanse ved fuglens flugt, seiv om den ikke vil
ta’ stand.
Jeg finder det imidlertid unødvendig at lære hunden at stoppe
for tilraab, nåar den blot overalt gjør „down" paa befaling.
Al anden dressur end ovenfor beskrevet kan opsættes, til lær
lingen føres for vildt.
Enkelte af de ældre forfattere gaar ud fra, at hunden først bliver
helt brugbar i „tredie saison". Men dette passer ikke for vor tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
