Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
fugl og trækker snøftende op mod vinden eller ta’r stand, da søg
at komme i nærheden hurtigst mulig; men demp farten, nåar De
kommer henimod hunden og gaa rolig frem; til standen, hvorpaa
De, hvis hunden viser lyst til at forcere, befaler „down". De skal
derimod ikke smigre eller klappe hvalpen; thi for det
første maa den ikke faa den opfatning, at den ved at ta’ stand gjør
noget ekstra rosværdig eller andet end sin pligt som „staaende hund",
og desuden er hundens sanser nu saa optat af den herlige duft, der
slaar den i næsen, at den sandsynligvis hverken hører Deres aner
kjendende udtalelser eller merker Deres, som De kanske mener,
beroligende kjærtegn, der nu kun vil virke ophidsende
paa hunden, ikke omvendt!
Derimod kan De sagte trykke den i marken, hvis den, som høist
rimelig er, ingen notis ta’r af Deres: „down". Staar hunden meget
fast og viser ro, skal De ikke røre den.
Træd nu tilbage, hold Dem rolig og lad hvalpen staa eller ligge
fem minutter. Begynder fuglen at springe, lad da Deres ledsager
første gang gaa frem og skyde, idet fuglen letter. Staa imidlertid
seiv bag hunden og tryk den ned med et „down", hvis den gjor
mine til at reise sig, idet fuglen stryger afsted. Naar den ser Deres
ledsager gaa frem, løfte bøssen og fyre, vil den neppe fare sammen
ved skuddet. De aller fleste hunde af jagtførte forældre bry’r sig
ikke spor om bøssens knald nåar de først har stand.
Farer hunden op skrækslagen over smelden, er det ikke mor
somt. Man maa da søge at øve den til at høre skud fyret paa
afstand; taaler den ikke det, er den skudræd, og det koster
meget arbeide at helbrede den. Skudangsten forvindes dertil sjelden
helt; seiv tilsyneladende helbredet kan den paa enkelte dage plud
selig dukke op igjen uden paaviselig grund. Hvalpe af ikke jagt
førte forældre viser ofte nogen nervøsitet ved skud, dog sjelden i
sterkere grad, og som oftest fortaV den sig snart. Denne nervøsitet
kan ytre sig i en overdreven tilbøielighed til at gjøre „down" ved
bøssens knald og derpaa følgende ulyst til at ville slaa ud paany.
Skydes der saa under jagten skud paa skud i hurtig rækkefølge,
virker dette saa langt fra opflammende paa hunden, at den tvertom
holder sig forsigtig bag sin herre; troskaben hindrer den fra at
springe hjem eller søge fra jægeren. Hvis denne feil ikke ytrer sig
altfor sterkt, faar man søge at bekjæmpe den ved at opmuntre hun
den til at søge og ikke skyde paany, før en tid er gaaet; men ved
næste skud genta’r saa den samme komedie sig. Imidlertid pleier
denne lette form af skudrædhed ikke at være langvarig, hvis hunden
ellers har energi og jagtlyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
