- Project Runeberg -  Hund og jæger : den staaende hunds dressur og brug paa jagt i Norden /
53

(1921) [MARC] Author: C. M. Pay - Tema: Hunting and wildlife
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
Og én fordel er der ved en saadan hund: den pleier at blive
meget paalidelig og vil ikke forsøge at prelle eller ruse i skuddet.
Deres ledsager skjød altsaa fuglen: lad ikke den unge iv
rige hund indsuge den varme tæft af den nyskudte
fugl, det vil kun bringe den i unødig ekstase og gjøre den usik
ker. En anden sag med en forsagt hvalp, den maa gjerne faa lugte
paa og bide lidt i byttet.
Naar dette nu er i sækken eller jagttasken, send saa hunden,
som hidtil har maattet ligge urørlig, ud paany; men ien ny ret
ning; tillad den ikke at gaa frem paa foden af den
skudte fugl eller at snuse eller rode i fuglens sæde.
Den skal straks slaa ud og søge nyt vildt.
Kommer hunden af vanvare eller hidsighed til at støde fugl, da
lyder førerens barske „down", og De springer til og skjelder hunden
ud med et fy da!" eller lignende. Idetheletaget skal De
altid under jagten tale haardt til hunden, nåar den
gjør feil, f. eks. støder fugl, seiv om dette ganske øiensynlig
sker af vanvare og imod dens gode vilje. Jægeren ser jo ofte at
hunden ingen skyld har, og i sit stille sind undskylder han den;
men man maa huske, at hunden seiv altid tror den har gjort en
feil, thi saa vidt strækker hundeforstanden sig ikke, at den kan
finde undskyldende omstændigheder i fuglens skyhed eller vind og
veir. Beviset herfor kan man se deraf, at seiv en gammel, klog og
dreven hund skrækslagen kaster sig til jorden eller ialfald farer
sammen med tegn paa daarlig samvittighed, hver gang den ufor
varende støder fugl.
Viser hunden ikke tydelig skamfølelse ved Deres haarde tiltale,
da understøt denne ved et rap af pisken, hvis hunden idethele
taget har respekt for den, men slaa ikke hunden, hvis den
viser skamfuldhed; i dette tilfælde virker Deres bebreidende ord
haardere end slag. Til en hidsig og stiv hund tilraader jeg brug af
pig-halsbaandet. Gjør hunden feil, befaler man den „down" og taler
haardt til den, medens man nærmer sig og lægger pig-baandet om
dens hals, nvorpaa man med nogle hvasse ryk under fortsat ud
skjelden trækker den et lidet stykke henad jorden.
W. Arkwright anbefaler som et godt middel at straffe hvalpen
ved at koble den fast i en busk eller lignende og gaa fra den for
en tid. Han siger, den store fordel herved er, at medens hvalpen
ynkelig hyler op, nåar den lades tilbage, fuldstændig som- om den
fik juling, vil den være henrykt ved jægerens tilbagevenden isteden
for at føle sig modløs og kuet.
Det er et tegn paa god forstand hos hunden, nåar den skamfuld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:12:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hundog/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free