Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
soger ind til jægeren efter at ha’ stødt en fugl, istedenfor at fort
sætte sit søg som om intet var forefaldet.
Hunden skal lægge sig eller sætte sig ved skud,
ikke blive staaende. Seiv om den nemlig forholder sig gan
ske rolig, vil den sikkert, medens De seiv er beskjæftiget med at
stikke nye patroner i bøssen eller tåge vare paa den skudte fugl,
gjøre nogle skridt frem, cg nåar De saa vender Dem om, ser De
Deres firbenede ven langt borte i fuldt søg paany. Ligger hunden,
forfalder den ikke til denne uvane, nåar De kun passer lidt paa
i begyndelsen. Man har anfort, at den liggende hund ikke kan følge
fuglens flugt. Men enhver hund, der ikke er forkuet, vil strække
hals og ser da ligesaa godt, som om den staar helt opreist.
La’r man den unge hund „staa" i lang tid, vil den i de fleste
tilfælde tilsidst gaa frem og drive vildtet op. Men enkelte hunde
har en meget fast og udholdende stand. De kan. nåar vildtet ved
bliver at trykke, staa i halve timer ad gangen eller mere.
Omkring aaret 1890 havde jeg en hvid og brun pointer „Master
Dick", hvis forældre var indført fra Scotland til Sverige og som
sikkert havde foxhoundblod i sine aarer, hvilket dog kun gav sig til
kjende ved de lysbrune kind- cg øienpletter og. en usedvanlig
muskulatur og styrke — dens udseende var ellers fuldblod-poin
terens. Jeg har ikke set nogen hund med større kraft og energi
eller en mere fast, udholdende stand.
Naar „Dick" ud paa kvelden efter en haard dag paa de vidt
strakte havrefelter i Finland havde fundet en raphønsflok, lagde han
sig foran den; ofte fandt jeg ham da liggende magelig paa siden
med alle fire ben udstrakt, men hans hode var altid rettet mod
hønsene. Ved min ankomst hamrede han da løs paa bakken med
halen og reiste sig i stand. Engang var han svømmet ud igjennem
sivet i en smal sjø, og jeg saa ham ta’ stand paa den anden bred
paa en havrestub. Foråt prøve hvorlænge han vilde staa gik jeg
sjøen rundt og skjød paa de bekkasiner, der lettet langs sivkanten.
Turen tog over to timer, men ved min ankomst til havremarken
fandt jeg min pointer fremdeles foran raphønsflokken, paa sin
sedvanlige vis liggende paa siden.
Jeg har fortalt om denne hund for at gi’ et eksempel paa, hvor
udholdende fuglehundens stand kan være; men hunde med saa
stor fasthed som denne pointer er dog forholdsvis sjeldne.
Hunde med voldsomt søg faar gjerne den pludselige braastand,
der virker saa tiltalende paa beskueren. Mange tror, at fuglen vil
trykke bedst for en langsom hund, der ikke saa let skræmmer den,
Sem den hurtige; men det er feilagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
