Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
eksempel i et vildtrigt terræng efter et par ugers øvelse seiv ta’r
stand (fremdeles i linen) maa den nærmest betegnes som umulig.
Jeg vil anse det som et yderst sjeldent tilfælde at en hund, der
under opdragelsen ikke har vist sig særlig vrang og umedgørlig
— i hvilket tilfælde man bør opgive den — ikke paa nogle dage
kan bringes til fornuft paa jagten.
Men der gives ogsaa ganske enkelte individer, som maa stemp
les som abnorme, hvor jagtvildheden sprænger alle grænser.
En bekjendt af mig fik en ung engelsk settertispe med paa høi
fjeldet, hvor han daglig i to maaneder arbeidet med hunden, deraf
14 dage i selve jagttiden; men skjønt han fik den til at lystre pibe
og vink, var den ikke til at styre, nåar den kom paa vildt. Det bar
da i fuld los*) over hele fjeldet. Senere saa jeg hunden med samme
mand i Danmark. Den var under kommando indenfor skudvidde;
men kom den længere bort, bar det løs. En ugle, som hunden
stødte i en myr (mose) og som længe holdt sig svævende i smaa
kredse, forfulgtes med hals, ja hunden gjorde fortvivlede spring ret
op i luften efter den og tumlede omkring som en fuldstændig ra
sende. Muligens denne opførsel tildels skyldtes feilagtig behandling,
men samtlige tilstedeværende fik det bestemte indtryk, at den hund
var abnorm — en idiot af hundeslegten. Jagtgeilheden havde kvalt
enhver anden følelse.
Den samme hunds mor havde jeg med paa jagt i Småland efter
skogsfugl. Denne tispe besad en usedvanlig energi og jagtlyst, og
hendes stand var bomfast. Men af og til kom vildheden op i hun
den, og hun jog opflyvende fugl med fuld hals. Jægeren brød hun
sig pokker om; men da hun var en ypperlig finder og som sagt
havde fast stand, blev hun mange fugls bane. Hos datteren var
imidlertid alle morens daarlige egenskaber nedarvet i forstørret
maalestok uden at faa de gode med paa kjøbet.
Hvis hvalpen første gang, den kommer for fugl, vender og søger
ind til jægeren, maa man ikke fortidlig glæde sig i den tro, at man
har faaet et emne med anlæg for rapportering (o : hunden melder
sin herre den har fundet vildt) ’man har i saa fald faaet en vildtsky
hund, det englænderne kalder en „blinker". Denne angstfølelse
hos hunden kan være saa sterk, at den bli’r helt umulig paa jagt.
Jeg har aldrig set eller hørt tale om en hund, der har rapporteret
første gang, den fandt vildt. Ofte har hunden det mest glimrende
søg og den fineste næse, men neppe faar den tæft af fugl, før den
vender som ramt af lynet og ræd søger ind til jægeren og vil da
ikke paany nærme sig vildtet, kryber kanske endog sammen eller
*) Den jagende hunds halsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
