Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
II
Otto Lund skriver i sin bog: „Om Anskaffelse og Dressur af
Fuglehunde" følgende :
„Hvad der bør kræves af „en god Brugshund" kan naturligvis
være Gjenstand for Meningsforskjel. Men er Du naaet saa langt
med Din Hund, at den har faaet et jevnt godt Søg, staar sikkert og
ikke viser Tegn til Prelling, seiv nåar den af og til støder Fugl,
kan Du være vel fornøiet."
Men den nutidsjæger, der ikke vil forlange mere af sin hund,
er meget beskjeden i sine fordringer. Seiv af hunde, der udeluk
kende bruges paa rypejagt, som ikke kræver særlig fremragende
egenskaber, maa man dog ialfald forlange, at de skal gaa paa foden
og helst ogsaa kunne reise den trykkende fugl paa befaling. I herr
Lunds praksis syntes det modsatte at være tilfældet, jægeren skal
seiv søge at faa fuglen cp !
En af de udyder, som vi først maa bekjæmpe hos hunden, er
den saakaldte „falske stand". Dette udtryk staar noget uklart for
mange ; dels menes dermed at hunden staar for smaafugle. og dels
at den staar fer det tomme sæde (hvorfra vildtet er flygtet) dels
ogsaa, at hunden staar for en eller anden übestemmelig lugt, som
den ikke kan tyde.
Enhver hund, seiv den ældre og prøvede, ta’r en kort stand for
det helt varme sæde af fugl hvis den ikke har set den reise, idet
der af dyrets sæde staar sterk tæft. Imidlertid opdager den øvede
hund efter kort tid sin feiltagelse — den skal ialfald kunne opdage
den. Hunden bør efter 2—lo sekunders forløb ha’ forholdet paa
det rene og gaa videre. En gammel hund, der ta’r minutlang stand
for tomt sæde, er ikke paa høiden — man faar en mistanke om at
dens næse er mindre god. Derimod maa man ikke forlange, at den
unge og uøvede hund skal ha’ fuld greie paa dette forhold.
Jeg har læst i jagtskrifter, at der staar sterkere tæft af det varme
sæde end af fuglen seiv. Dette er vistnok et aabent spørgsmaal.
Naar hunden ofte staar. bomfast for sædet mener jeg det kommer
af, at den har næsen lige over det. Den vil ogsaa staa meget fast
fer den fugl, som den falder ever paa nogle tommers afstand. Hvor
der fin’s mange harer, vil hvalpen, den uøvede hund og den, der
ikke er fortrolig med hare, egsaa ta’ kortere eller længere stand
for harefod eller tomt sæde. Gamle, øvede hunde med god næse
gaar imidlertid over en saadan mark i fuld „pace"; de stanser kun
for tæft af fugl eller haren seiv, hvis den trykker haardt.
Hvis jægeren ser vildtet reise uden at hunden har lagt merke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
