Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
dertil, maa han ikke lade den bli’ staaende for sædet,
men straks tvinge den frem og overbevise den om
at standen var falsk. Man kalder altsaa ikke hunden bort
fra standen, thi den skal indse, at den har tåget feil. Dog maa
den heller ikke i dette tilfælde tillades at opholde sig ved sædet,
besnuse det og rode omkring. Nu er der rigtignok det at bemerke:
fordi man ser én fugl løfte, kan der muligens ligge andre tilbage,
som saa hunden staar for. Af denne grund skal man holde sig
skudfærdig, og ligger der saa flere fugl, er jo ingen skade sket,
fordi man befaler hunden at gaa paa. Som vi nedenfor skal se,
er det nemlig hundens og ikke jægerens sag at reise det tryk
kende vildt.
Ved de arter, der gjerne ligger enkeltvis, bekkasiner, rugder,
gammel tiur og orfugl, lettes bedømmelsen af den foreliggende
situation for jægeren.
Mange vil kanske tro det øver den unge hund at staa for tomt
sæde, men det virker skadelig, idet hunden derved kun bli’r usik
ker og vænner sig til falske stand.
Hos mange begyndere paa jagt hersker endel uklarhed an
gaaende førestillingen om den saakaldte „avance" (at gaa frem).
Dels forlanges nemlig, at hunden skal følge springende fugl paa
foden, indtil den trykker og det bli’r fast stand eller den flyver op,
dels at hunden fra den faste stand paa befaling skal gaa frem og
faa fuglen paa vingerne (reise den).
Disse to ting sammenblandes ofte, seiv i referater fra jagtprø
ver (!) men de maa holdes skarpt fra hinanden.
Det maa kræves af enhver hund, der betegnes som brugbar, at
den skal kunne gaa paa foden af fuglen, og kun faa hunde er saa
faste at de ikke kan bringes til at avancere paa springende fugl.
Derimod har mange hunde en medfødt og let forstaaelig uvilje
mod at gaa frem fra den faste stand og bringe fuglen paa vingerne
(hvilket altsaa ikke maa sammenblandes med „avance paa fod").
Men det første maa bestemt fordres, hvis man ikke vil nøies
med en anden klasses arbeider.
Imidlertid maa hunden, som før antydet, ikke forsøge sig i nogen
af de nævnte dele paa egen haand, men kun i følge med jægeren.
Hvis denne af en eller anden grund ikke kan komme med, maa
hunden stoppe op og vente, seiv om fuglen derved faar for langt
forspring og løfter udenfor skudhold. Feilen ligger nemlig da hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
