Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
De skal derimod ikke tale til hunden i en venlig tone eller med
kjælenavne, heller ikke klappe den for at faa den frem eller skubbe
bagpaa med knæet. Gaa heller ikke foran hunden, men høist ret
ud paa siden af den.
Der skal ofte arbeides længe, før man faar den unge hund
vænnet til at gaa raskt nok paa foden, men det er aldeles nødvendig
at hunden bringes dertil, hvis man vil ha’ fuld nytte af den. Jæ
geren kan umulig seiv udføre dette arbeide tilfredsstillende; han
har jo ingen „næse" og desuden bugter fuglen mere for ham end
for hunden, hvis hode som oftest peger ret paa den.
W. Arkwright anbefaler paa grousejagt (skotsk rype) at koble
den altfor forsigtige hvalp sammen med en gammel hund, der gaar
raskt paa.
Paa en skadeskudt fugl, der løber paa bakken, kan man faa en
god øvelse med den unge hund. Skulde hunden imidlertid merke
at fuglen er saaret (se herom under kapitlet ..Apportering") og bli’
hidsig, maa den paa dette stadium af dressuren helst befales
„down", og fuglen fældes uden dens hjælp. Har den unge hund
imidlertid endnu ikke faat lov at apportere paa jagten, vil den efter
al sandsynlighed trække ligesaa rolig efter den saarede, som efrer
den friske fugl.
Vi kommer nu til den anden afdeling: at hunden paa befaling
skal gaa frem og bringe den trykkende fugl paa vingerne, noget
som den ogsaa helst bør kunne.
Hvis hunden ikke er fast i standen, men søger at gaa paa. før
den faar befaling, bør den ikke bruges til at reise fuglen før senere,
nåar den er helt sikker, maaske aldrig; og, som ovenfor nævnt, er
enkelte hunde meget vanskelige at faa frem, nåar de merker den
trykkende fugl tæt foran sig. En del individer faar man neppe med
noget middel lært at reise den haardt trykkende fugl paa befaling.
Jeg har set mange hunde, der ellers var udmerket gode, svigte paa
dette punkt. Jeg finder det ogsaa betænkelig at stemple en hund
som undermaaler alene af den grund, at den ikke vil reise den
haardt trykkende fugl. Naar denne ligger fast, faar jægeren den jo
ogsaa næsten altid op ved at gaa frem til, i nødsfald et par skridt foran
den staaende hund. Men dette ta’r sig daarlig ud paa en jagtprøve!
Et par eksempler vil vise nytten af at hunden reiser det tryk
kende vildt.
En gammel rypestegg springer foran hunden, indtil den nåar et
høit og tæt grønvidjekjærr, hvor den trykker fast, medens hunden
ta’r stand udenfor. Men trods at jægeren ved at kaste ind grene
eller lignende forsøger at faa steggen op, holder den sig haard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
