Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt-dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
jægeren eller skyldes omstændigheder, som ingen af parterne kan
raade for, f. eks. trang skog eller krat, stenmark m. v.; det hjælper
jo heller ikke stort, at hunden folger fuglen, hvis bossen ikke er
ved haanden i det afgjørende øieblik.
Det maa gaa op for den unge hund, at den intet
kan udrette paa egen haand, og forstaar hunden
først det hele arbeide skal gaa ud paa at faa vildtet
for bøssen, er man ovenpaa. Den vil fra det øieblik
af ikke gjøre feil med sin gode vilje.
Den ældre, øvede hund stanser paa foden, hvor den saa af
venter jægerens ankomst, nåar denne ikke er tilstede, men staar
som regel i almindelig opreist stilling, visper sagte med halen og
ser bagover efter sin herre; enkelte hunde sætter eller lægger
sig (se ovenfor om „Master Dick").
Er hunden rapportør, og dens herre ikke kommer, giver den
naturligvis melding.
Nogle unge hunde har medfødte anlæg til at gaa rask paa fod
af springende fugl. Andre er saa forsigtige, at de kun kryber ganske
langsomt fremover eller lægger sig og tør kun med lange mellern
rum gaa videre. Saa maa de befales at gaa paa — i nødsfald for
sigtig trækkes frem i snoren.
Er hunden omvendt for hidsig og ryker paa, saa fuglen gaar op
udenfor hold, maa den stagges ved et: „vår sig" eller lignende,*)
om fornødent med „down" men den bør helst af egen erfaring
lære, hvor nær den tør gaa fuglen i standen.
Nu maa De huske, at det kan ikke nytte for jægeren at staa
stille, nåar den gamle orhane render foran i lyngen, rypesteggen
(rypehan) i grønvidjen eller raphønen i potetesfuren — skytten
maa seiv frem, folge hunden.saa nær som mulig
(paa siden af den) ellers faar han ikke skud. Mødes
en hindring, der tvinger ham til at gjøre en omgaaende bevægelse,
skal hunden stanse, i modsat fald befales ~down", saa den lærer
sig agte paa jægerens bevægelser.
Man bør vænne hunden til at gaa frem ved et eget signal, f. eks.
et sagte udtalt ord eller ved at man smekker med tungen (omtrent
som nåar der „smattes" paa en hest), denne lyd skræmmer ikke
fuglen, da den høres omtrent som en trosts lokken og adskiller sig
ganske fra de andre ord, som bruges for hunden : denne vil ogsaa
meget snart lære signalets betydning; nåar det lyder, véd den, at
den skal gaa paa, seiv om den i øieblikket ikke kan se sin herre
for de mellemliggende buske eller lignende.
*) Til at advare mine hunde bruger jeg et skarpt „tst!"
Hund og jæger 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
