Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
>.
Samtidig kan der jo ikke skydes paa to steder, og jægeren har nok
med at passe den hund, der staar. Desuden behøves ikke mere end
én næse til at vise skytten vildtets plads, saa de øvrige hunde har
intet at bestille ved standen, de skal kun sekundere.
Sekunderingen er en meget tiltalende egenskab hos hunden,
navnlig nåar den skyldes naturlige anlæg, men — hvordan man
end anskuer den — den er og bli’r, om jeg saa maa udtrykke mig,
en negativ egenskab! Jo mindre en hund faar anledning
til at vise den paa jagten, des bedre; thi at en hund se
kunderer oftere end sin konkurrent betyder som regel, at den siste
er den overlegne vildtfinder!
Man fælder jo intet vildt over den sekunderende
hund, og sekundering maa være den egenskab hos vor nordiske
hund, der kommer i siste række. Naar jeg i det følgende alligevel
behandler emnet nogenlunde udførlig, er det nærmest for at give de
folk, der bedømmer hunde eller fører dem paa jagtprøver, endel
vink til forstaaelsen af sin opgave. For enkelte hunde vil ogsaa
et kursus i sekundering være en meget nyttig lærdom, som det
fremgaar af det følgende.
Hos os spiller sekunderingen kun en rolle ved jagt med to hunde
(eller flere, nåar et selskab jægere er samlet) over flade marker,
altsaa nærmest paa raphøns. Paa jagt i skog, hvor man forresten
bør nøies med én hund af gangen, og paa fjeldet har sekundering
næsten ingen betydning i praksis. Men den kan gjøre sin nytte,
navnlig hvor man jager sammen med fremmede. Hunden bør ikke
gaa foran en kamerats stand.
Utvilsomt har de engelske opdrættere til avlsdyr udvalgt de
hunde, der bl. a. viste anlæg for skarp sekundering. Men denne
egenskab vil med tiden udviskes i Norden, hvor opdrætterne ikke
fæster sig synderlig ved den i sit udvalg til avl. Og efter min me
ning vil dette ikke skade vore hundestammer, thi givet er, at en
efter alle kunstens regler gjennemført sekundering spilder en
mængde tid paa jagten. Imidlertid er sekundering paa
kort hold nødvendig, og vi kan ikke undvære den
helt.
Ogsaa findes der sikkert endnu mange jægere, der holder paa
sekundering efter det engelske mønster. For disse vil jeg derfor
nedenfor gjentage de regler (og forklare arbeidet med den unge
hund) som jeg beskrev i foregaaende udgave af denne bog.
Men da jeg seiv af praktiske grunde har opgit fordringen om
den skarpe „engelske" sekundering, og da jeg mener, at udviklin
gen hos os i Norden vil gaa bort fra sekundering i den form, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
