Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
vi har importeret fra England i sin tid, vil jeg i slutten af dette
kapitel redegjøre for, hvad jeg nu seiv forlanger af mine hunde i
dette stykke, og hvad jeg som dommer ved jagtprøver vil fordre
af sekundering.
De fleste hunde er misundelige, og hvis de da ikke af naturen
sekunderer en kamerats stand, iler de straks hen for at tilsnige sig
en del af tæften. Hvor ærgerlig er det ikke, baade for den jæger,
hvis hund har stand og hans kamerat, at se dennes hund pludselig
dukke op og trænge sig frem foran den staaende, der med rette
alene bør ha’ fornøielsen af det vildt, den har fundet.
To misundelige hunde, der ikke sekunderer, ødelægger hele
jagten, de ophidser hinanden gjensidig, saa ingen af dem gjør sine
sager godt. Og lader jægeren hunden følge sin tilbøielighed, er der
snart ingen grænser for dens jalousie. Ethvert skud fjern som nær,
bringer den til at storme afsted for at se, hvad der er paa færde,
og jægeren maa da vakkert vente til fyren behager at vende til
bage. Man hører ofte udtalt, at en hund er udmerket, men kun
alene kan den bruges, sammen med andre hunde er den umulig.
Men „udmerket" er en feilagtig betegnelse for en saadan hund.
Lær derfor Deres hund at respektere medbeile
rens stand, hvis den ikke sekunderer af naturen.
Mange hunde har sterk hang til sekundering, og dette anlæg gjæl
der det ikke at forkludre. En del af de hunde, der stammer fra
slegter, som i en lang aarrække har været brugte i Norden uden at
ha’ modtaget blodfornyelse udefra, sekunderer siet ikke eller kun
paa ganske kort afstand, og en del af dem forstaar ikke engang at
kameraten har stand. Det siste er et siet tegn og tyder paa daarlig
afstamning fra ikke-jagtdyr samt mangel paa forstand. (Se ovenfor
Mr. Arkwright om sekundering.)
En forteelse man til stadighed faar se paa jagt hos os i de nor
diske lande er, at hunden vel sekunderer, men kun for et øieblik,
en 10—15 sekunder, hvorpaa den enten ryker lige op i standen
eller begynder at snige sig indpaa samme. Denne feil kan trygt
debiteres dressørens konto, han har forsømt hundens opdragelse og
ved manglende agtpaagivenhed forskjertset dens medfødte anlæg.
S’om hovedregel vil jeg indprente:
Pas paa den unge hunds anlæg for sekundering
fra den første stund den jager sammen med en an
den hund. Opsæt ikke at bibringe den fasthed i se
kundering til senere hen eller til dens andet jagt
aar, thi faar hunden først den uvane at snige sig
op i standen, kan dette kun med største vanskelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
