Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
derende hund, saa den kan komme frem og faa en chance foran
den anden hund.
Paa jagten vil der af og til indtræde forhold, hvor man maa se
gjennem fingre med hundens opførsel, f. eks. nåar to hunde sam
tidig ta’r stand, den ene bag den anden. Det er da ofte ikke saa
let at afgjøre om den bagerste hund bruger sin næse eller kun sit
syn, saa den sekunderer. I første tilfælde kan man ikke, hvis det
er en øvet og selvstændig hund, vente, at den skal bli’ urørlig
staaende. Det kan være dens næse er bedre end kameratens, og
at denne staar falsk. Den bagerste hund vil da søge at komme
frem foråt lokalisere fuglen, hvis denne findes, eller gaa videre i
søget. Man ser som oftest, om en hund virkelig har noget i næsen
eller kun sekunderer. I første tilfælde vil den sikkert bevæge
hode og snude for om mulig at faa sikrere del i den formodede
tæft. Regler for alle forekommende tilfælde kan dog selvsagt ikke
gives.
Viser det sig, at den unge hund ikke kan finde vildt seiv, og
vænner sig til kun at glo efter den gamle og derved løbe fare for
at tabe sin selvstændighed, saa maa De dels kalde den gamle hund
af standen og sende den unge frem til vildtet, dels maa De lade
den siste gaa alene over marken, medens den anden hund holdes
„hinter".
Nogle unge hunde har saa sterke anlæg for sekundering, at de
omtrent helt ophører med at søge, nåar de gaar sammen med an
dre; de glo’r efter kameraterne og kommer seiv næsten ikke
af flekken. Et saadant uselvstændig individ bør den første sæson
— og kanske den anden med — bruges alene, saa det faar nogen
selvtillid. Med det vil man nemlig ikke senere faa vanskelighed
m. h. t. sekundering, og man behøver ikke at ofre arbeide foråt faa
det til at respektere medbeilerens stand!
Selvfølgelig er det uheldig paa jagt med to hunde, hvis den ene
er aldeles overlegen, saa den anden kun kommer til at spille se
kundantens rolle; men det viser jo igrunden kun, den ene hund
er overflødig og bør spares som reserve til no. 1 er udslit.
Derfor bør ikke to jægere gaa sammen med hver sin hund, hvis
den ene af disse omtrent alene finder vildt; de bør da enten bruge
én hund ad gangen eller gaa hver paa sin kant. Foråt to jægere
skal ha’ nytte af at jage sammen med sine hunde, kræves forøvrig
ogsaa andre særlige egenskaber hos disse (se under „Parsøg").
Naar den staaende hund begynder at røre paa sig, vispe med
halen eller gaa frem, hvis fuglen trækker undaf, vil gjerne sekun
danten ogsaa gaa frem, men det maa ei tillades den at forlade sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
