Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
ds
)
hed igjen pilles ud af den, ja ofte lykkes det siet
i k ke.
Naar derfor Viggo Møller i bladet „Hunden" (nr. 2, 1899)
skriver :
„Vi holde det for en Fordel, at en Hund i første Mark ikke
sekunderer for ivrigt, saa faar den en mere forstaaende S., d. v. s.
sekunderer ikke for falsk Stand og ikke med Overdrivelse", saa
vil jeg betegne dette som aldeles feilagtig.
Hvordan skal f. eks. hunden se den anden hunds stand er
falsk? Lugte det kan den jo ikke, og har den seiv tæft af fuglen,
saa sekunderer den ikke, men ta’r selvstændig stand med næsen
mod vildtet. Sekundering „med overdrivelse" er ogsaa udtryk for
en miisopfatning.
Feilen ligger nemlig ikke hos sekundanten, men hos dens ka
merat, der med sine falske stand og urigtige ophold i søget bringer
den til at tro der er fundet vildt.
Hvide eller hvidflekkede hunde er de bedste at sekundere paa:
grunden hertil er sikkert kun den, at den hvide farve lettest ses i
marken. Som bekjendt er hundens syn paa korte afstande betyde
lig svagere end f. eks, menneskets. For hundens øie flyder vistnok
de nærmest liggende gjenstande ud, den opfatter ikke omridsene
skarpt, og den bruger derfor næsen fremfor øiet. Se paa hunden
i stand, hvordan dens øie flakker rundt — den anstrenger sig for
at se fuglen; men det lykkes den sjelden, seiv om vildtet ligger
udækket Uge foran den.
Naar jeg har hørt engelske og andre jægere udtale, at hundene
sekunderer daarlig paa Gordon- og irske setters, saa kan altsaa
grunden dertil kun være, at disses mørkere farve gjør dem mindre
synbare; medbeileren ser dem ikke staa, før den er kommet klods
indpaa.
Disse ting kan være godt at kjende til, nåar De nu skal øve
den unge hund i sekundering.
Hvis hunden ikke stanser, nåar den faar øie paa en kamerats
stand, maa den befales „down". Ligesaa, hvis den kun sekun
derer en kort tid og derpaa gjør mine til at ville frem til den hund,
der staar.
Er der anlæg tilstede, og jægeren blot i begyndelsen passer
paa, bli’r hvalpens sekundering snart meget fast, og den stanser
eller falder til jorden øieblikkelig, den faar øie paa den staaende
hund. Sekundanten maa forholde sig urørlig, indtil den faar et tegn
fra føreren til igjen at begynde sit arbeide. Naar fuglen falder,
og søget skal begynde paany, gi’r man først tegn til den sekun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
