Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rapportering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
med, hvad der maa forlanges af en god rapportør. Den tidligere
omtalte vildtskyhed tydes af mange feilagtig som rapport. Heller
ikke er enhver hund, der blot gaar af standen for at opsøge sin
herre, en rapportør; dette blir den nemlig først, nåar
den gjør det i den bestemte hensigt at formåa ham
ti lat følge sig tilbage til vildtet, saa han kan gjøre
d e t t i 1 si t b y t te.
Der findes ikke saa faa hunde, som forlader standen, fordi de er
bange for at deres herre skal gaa fra dem, og nåar de saa finder
jægeren, kan denne ikke se hunden kommer fra vildt, idet den uden
videre slaar ind paa den retning, dens herre følger og fortsætter sit
søg uden at bekymre sig om den fugl, den nylig forlod.
At en ældre hund gjør dette kan godt være jægerens egen feil;
han har fra begyndelsen af ikke været opmerksom paa hundens
opførsel, nåar den kom ind, og er gaaet videre. Hunden vil da følge
ham — og dette er fuldstændig rigtig — men hvis det gjentages,
vil den snart ophøre med at vise nogen særegen opførsel,
nåar den vender tilbage fra vildt, idet den merker jægeren forholder
sig ligegyldig.
De første gange en hund gaar af standen, kan det hænde den
kommer med daarlig samvittighed — den er ikke sikker i sin sag,
men mener muligens at ha’ begaaet en feil. Hunden kommer da
luskende eller krybende eller viser ialfald tegn paa at den venter
sig en overhaling; den vil opføre sig, som nåar den søger ind til
sin herre efter uforvarende at ha’ støkket fugl, f. eks. ligesom skanv
fuld lade ørene hænge.
Dette bør være Dem et fingerpeg, nåar De fører den unge hund
ud paa jagt, og ved saadan oprræden af hunden bør sagen helst un
dersøges lidt nærmere. Modtag hunden venlig og anmod den om at
søge i den retning, hvorfra De saa den komme. Til Deres glæde vil
De da kanske faa se den føre Dem til fugl. Jeg kan erindre mig et
par tilfælde, hvor jeg af en fremmed ung hunds opførsel har forstaaet
den kom fra vildt, uden at hundens eier har havt anelse derom og
blev meget overrasket, da han blev gjort opmerksom paa forholdet.
Hos den hund, der besidder hvad jeg vil kalde „naturlig rap
port" i modsætning til den tillærte, vil denne egenskab i begyn
delsen oftest kun vise sig ved svage antydninger.
Vi maa nemlig her erindre, at medens f. eks. hundens tågen
stand for vildt er nedarvet gjennem mangfoldige led og nu ytrer sig
hos hele racen paa en aldeles bestemt maade, har en egenskab som
rapport kun været tilstede i faa slegtled og optræder derfor kun i
vage omrids.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
