Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rapportering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
an straks, formodentlig for at vise nu bar det mod fuglen, saa
jægeren skulde holde sig parat.
Som et eksempel paa, hvordan en hund med nedarvede anlæg
af sig seiv kan begynde at rapportere ved given leilighed, vil jeg
berette om „Marquis", omtalte „Diana P"s dattersøn, som kun
havde været paa jagt efter raphøns nogle faa gange paa det ganske
flade land Amager ved Kjøbenhavn. da den fulgte mig paa rypejagt
i Norge.
Den første dag — det var i midten af september — jagede jeg
sammen med en ven, bankchef N., og hans engelske setter i nær
heden af sanatoriet Lauvaasen i Gudbrandsdalen, og vi befandt os
netop under et høidedrag, hvorover „Marquis" var forsvundet. Saa
kom hunden tilsyne i fuld fart over bakkens top — men neppe fik
den oie paa os, der kom opover imod den, før den brat vendte om
og gik tilbage. Hundens opførsel var ikke til at ta’ feil af, og N.
udbrød ogsaa straks med overbevisning : „Bikjahar rype". Og ganske
rigtig. paa aasens anden side fandt vi vor pointer i stand for et stort
kuld. Fra den stund af rapporterte „Marquis" hver gang, han mente
jægeren lod vente forlænge paa sig, og altid paa samme maade.
Mange jægere, der ikke seiv har set en god rapportør i marken,
stiller sig noget tvivlende ligeoverfor rapporteringens nytte, idet de
mener fuglen i mange tilfælde springer sin vei eller endog flyver
op, nåar den ser hunden igjen fjerne sig, for hurtigst at komme
bort fra det farlige naboskab. Det hænder stundom med rugden,
men sjelden med tiur, orfugl og rype. Hvis vore hønsefugle havde
forstand som f. eks. hunden, saa vilde de sikkert ta’ det fornuftige
parti og forsvinde i stilhed, nåar de saa denne forlade standen —
eller det endnu fornuftigere, siet ikke at trykke for hunden, men
ta’ flugten med det samme, de faar øie paa den.
Saa kunde vi si1 farvel til den jagt. Men fuglen løfter ligesaalidt,
fordi den ser hunden fjerne sig, som den flyver op, idet den ser
jæger og hund gaa forbi uden at merke den. Fuglen tror sig nemlig
uopdaget af hunden, seiv om denne er lige indpaa den. Den er
vant til at ræv og andre rovdyr springer løs, nåar de ser sit bytte,
og fuglen gjør ingen forskjel paa en ræv og en hund.
Selvsagt hænder det dog af og til, at fuglen springer sin vei
eller flyver op, idet hunden gaar af standen. I første fald skal den
nok igjen finde sit bytte ved at ta’ op den friske fod, og det siste
— da fuglen letter — kan ialfald ogsaa skyldes tilfældige omstæn
digheder. Men det hænder jo ogsaa ganske ofte, at fuglen ikke
holder standen ud, seiv om hunden staar helt urørlig.
Vi maa gaa ud fra at fuglen tror faren overstaaet og opta’r sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
