Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
enten kun ser et skimt af den eller siet ikke. vil skuddet i de fleste
fald gaa under, idet man i skyndingen retter bøssen mod det punkt,
hvor fuglen sist var synlig eller grenene bevæger sig. Hvis man
da løfter bøssemundingen noget, har man en chance for træf.
Paa grund af fuglens størelse synes dens flugt langsommere,
end den er; dette baade idetsamme den løfter fra bakken og nåar
den er kommet i fart. Man skyder derfor meget let bag fuglen.
I en skogsli kaster den sig sem regel udover, hvorfor man i
skraanende mark altid bør sørge for at hunden er ovenfor en seiv.
I praksis imidlertid vanskelig at følge! Gaar to jægere sammen, har
den nederste, der gaar i underkanten af lien, de bedste chancer,
idet mangen fugl reiser oppe ved kameraten uden at trykke og ta’r
kurs nedigjennem skogen.
Er den fløiet nedover en skogsli, kan det ogsaa lønne sig,
NB. hvis men er saa kjendt i marken at retningen kan bedømmes,
først at gaa hele lien ret ned og saa begynde at søge i zigzag op
over.
Jeg skal nu ved et eksempel belyse den store fordel at hunden
paa skogsjagt kan rede ud og følge gammel fod.
I flere aar jaget jeg i Småland med en dansk ven, fabrikant N.,
der i sin „Nero" havde en skogshund, som man kun sjelden ser
mage til. Det var en liden spinkel, hvid og brunprikket, glath-aaret
skabning af blandet afstamning, af „Vorsteher"-typen — vel nær
mest en kjøter — men næsen var prima, og „pæren" iorden! Den
gik kun meget kort, i smaat gallop eller trav, men fugl bragte den
i sækken alligevel. Kom vi ud paa formiddagen over en myr eller
lignende, hvor der var timegammelt „slag" efter fugl, saa markerte
de andre hunde (hvoraf ingen endnu dengang var særlig duelige
til denne jagt) kanske nogle øieblikke, slog nogle vift med halen,
snuset lidt omkring, men drog saa videre foråt søge fuglen — men
det bli’r slump, hvis de støder paa den. Jægeren kan heller ikke
her hjælpe stort; vinden leder ikke tæften lang vei, og man spilder
halvtimer med at søge i øst og vest, mens fuglen ligger i nord eller
syd og langt fra det punkt, hvor hundene kom over dens
gamle fod.
Gamle „Nero" — han havde dengang ti aar paa bagen — ta’r
sagen paa en anden vis. Han sætter snuden helt ned i jorden,
snuser med velbehag og meget nøie paa det svage spor foråt finde
ud i hvilken retning fuglen har gaaet, mens stumphalens hidsige
sving si’er os, hvad der staar paa, og begynder saa ganske lang
somt — fod for fod — at gaa rundt paa myren, søgende fuglens
udgangsspor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
