Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagt paa skogsfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
•
I
Der kan gaa fem, ti minutter, ja somme tider mere, men i otte
af ti tilfælde klarer vor ven sagen, og nu bærer det afsted gjennem
skogen. Stumphalen svinger raskere, det gaar i bugt og ring; her
har fuglen været nede ved en bæk foråt drikke, dér har den vim
set omkring i en lyngkant blandt saftige blaabær; ofte har vi fulgt
tiur eller et par fugl optil tusind skridt, men paa sporet
gaar det sikkert fremad. Tilslut kryber Nero langs jorden, og jæ
gerne lister sig stille paa hver side med ét øie forud i skogen og ét
paa hunden. Mangen stolt tiur er skudt over „gammelhund" i Små
lands skoge. Hvis den havde gaat raskere paa foden vilde Nero
have været nær idealet af en skogshund; i de sydsvenske skoge
med den rige bevoksning af jordbunden er den egenskab at gaa
hurtig efter springende fugl imidlertid ikke paa alle steder særlig
nødvendig.
Med en hund, der ikke kan tåge gammel fod op, maa man gaa
over omtrent dobbelt saamegen mark i løbet af dagen, som med en
hund af Neros type, foråt finde det samme antal fugl. Med den siste
skaanes desuden jægeren for meget stræv, og hunden bli’r ikke
saa hurtig udkjort, den kan spare paa bentøiet.
Ingen jagt anstrenger jæger og hund mere end jagten paa en
kelte steder i Småland. Marken bestaar ofte af store stenheller, som
aartusinder har dækket med et lag af jord og lyng; vi maa klatre
og klyve hele dagen, synker i til knæet, ramler ned i dybe huller
og kommer ikke langt frem i timen. For hunden bli’r det i saadan
mark en endeløs række af spring, der ta’r paa sener og muskler i
utrolig grad.
To hunde er nødvendig til at skifte om med, og seiv føler man
sig om kvelden efter anstrengelserne i den brændende solhede som
radbrækket. Heldigvis findes der dog ogsaa anden slags mark i
Småland.
Enkelte jagtforfattere, f. eks. Fritz Huitfeldt, fordømmer aldeles
brug af klokke paa hunden, og jeg er heller ikke begeistret for
den. Paa de bedste skogshunde, jeg har havt, har jeg aldrig hængt
klokke. Men jeg har truffet mange jægere, der finder brugen af
klokke paa hunden baade praktisk og nødvendig. Jeg har ogsaa set
dens nytte paa enkelte hunde. En fugl springer rundt inde i et tæt
snar; paa klokken hører man, hvor hunden trækker efter, saa man
muligens kan komme rundt og faa post, før fuglen letter. Navnlig
bli’r udsigten hertil god, hvis hunden paa et signal pludselig ryker
løs paa fuglen.
Den behageligste jagt paa skogsfugl har man i den øverste rand
af bartræsregionen, eller i den blandede bar- og løvskog nærmest
Hund og jæger 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
