Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bekkasinjagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
>
lette at skyde. Allerede tidlig i august har jeg truffet træk af enkelt
bekkasiner, der neppe har været klækkede i Danmark, men har
været paa fart nordfrå, og disse tilreisende har som oftest været
sky og har lettet paa langt hold.
Naar de senere spreder sig ud over terrænget og ligger enkelt
vis, bli’r de mer medgjørlige.
Der gives neppe noget vildt med sterkere tæft end bekkasinen.
Det er store afstande, hvorpaa hunden kan veire en enkeltbek
kasin, hvilket vel ogsaa for en del kommer deraf, at disse fugle
oftest ligger paa nogenlunde aaben mark, hvorover tæften uden
hindringer føres lang vei. Jeg har set mine hunde trække an paa
en enkelt liggende fugl paa meget lange hold.
Jagten paa „dobbelte" i fjeldet frembyder ingen vanskeligheder
for hunden. Fuglen er fed, trykker haardt og kan ikke springe saa
fort undaf, som rypen. Dertil kommer at den er meget let at skyde.
Paa sterk tuet mark eller i græs, hvor denne bekkasin ynder
at opholde sig, har hunden ikke saa let spil. Den maa dér kunne
folge fuglen sikkert paa foden samt fremforalt søge marken nøiagtig
af, ellers gaar den forbi en mængde fugl. Først med endel øvelse
lærer den at gjøre dette.
En ~ringer" vil paa saadant terræng gjøre nytte — de „enkelte"
bli’r der aldrig tale om at ringe, de løber desuden ikke saadan foran
hunden, som den anden art. Barth fortæller om et tilfælde, hvor
der hengik ~i det mindste en halv Time", før han fik skud paa de
første tredækkere, som hans hund fandt, fordi fuglen vedblev at
rende frem og tilbage mellem smaa, men høie tuer. Jeg kan ikke
tro andet, end at denne hund har været ganske usedvanlig forsigtig
paa fod. Seiv har jeg aldrig havt store vanskeligheder ved at faa
tredækkeren op, men rigtignok har jeg heller aldrig jaget paa netop
saadan mark, som B. beskriver, og jeg tror gjerne, at en ringer dér
vil være heldig. Jeg har ofte nok truffet nævnte fugleart paa tuet
mark, men tuerne har ikke staaet saa tæt eller været af saadan
høide, at hunden ikke har kunnet følge fuglen paa foden og faaet
den op ved at gaa raskt paa.
Jeg har hørt om kloge hunde, der paa terræng, hvor aaløb og
bække gjennemskjærer marken, saa jægeren ikke kan komme over
den, har udviklet en genial taktik for at bringe tredækkeren inden
for bøssens rækkevidde. De har forstaat at reise fuglen, saa den
kaster sig paa den side af våndet, hvor jægeren befinder sig.
Er jagten paa de dobbelte bekkasiner saaledes som regel let,
gjælder det modsatte for de „ enkelte". I nogle terræng med liden
dækning, og paa de dage, hvor fuglen ligger meget løst, indskrænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>