Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bekkasinjagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
hundens nytte sig nærmest til at vise den retning, hvor fuglen
ligger, ved at gaa i skridt ved siden af jægeren. Enkelte hunde
sagtner sin fart, nåar de kommer paa vaade steder, hvor der findes
enkeltbekkasiner, og jeg har set hunde med største forsigtighed
krybe og hoppe fra den ene tørre plet til den anden, fordi de af
erfaring vidste, at bekkasinen letter, nåar den hører hundens plasken
i vandpytterne! En hund, der i fuld fart gaar over marken saa
vandsprøiten staar over dens ryg, har man ikke stor nytte af paa
„enkelte".
Paa de fleste terræng, hvor jeg har jaget bekkasiner, har hund
været ganske unyttig, ja gjort mere skade end gavn. Dette gjælder
blandt andet paa de omtrent en kvadratmil store „Bygholms Vejler"
(myrdrag med sjø og siv) langs Limfjorden, hvor bekkasiner helt
langt ud i november forekommer i tusinder (Enkeltbekkasinen,
dansk dobbeltbek.). Fuglen holder ikke, men letter paa over 25
meters hold — 80 % udenfor 50 meter — og de skudte kan næsten
altid findes af jægeren, thi bekkasinen blir liggende rolig, nåar den
saares. Hundens plasken i vandpytterne vil kun forøge støien og
bringe bekkasinerne paa flugt. Utvivlsomt er denne bekkasin nu
meget mere sky, end for 40—50 aar siden, da den næsten ikke
blev efterstræbt i Finland, Norge og Sverige.
Paa jagt efter enkeltbekkasiner maa man stadig gaa skudfærdig.
idet hunden som regel ikke markerer det halve antal af de fugl,
der letter, seiv om dette sker paa kort hold. Man faar heller ikke
skud paa mere end en brøkdel af de bekkasiner, man ser.
Alle andre fugle fældes lettest i bagskud, men det modsatte er
tilfælde med en enkeltbekkasin, der som bekjendt kaster i luften
paa en høist uregelmæssig maade. Bekkasinen slænger sig imidler
tid ikke op og ned, men den gjør raske sving til begge sider, og
derved bli’r den ved sideskud i horisontal-linien, medens den ved
bagskud ofte staar ud af skudretningen, idetsamme man trykker af.
Man bør — med eller uden hund — saa lydløst som mulig liste
op mod vinden; jeg foretrækker som regel at ha’ hunden „hinter",
hvis den er med. Bekkasinen letter altid mod Vinden — dette
gjælder dog kun de første par meter — men den stryger næsten
altid fra jægeren, uanset vindens retning. Ved at gaa med vinden
faar man paa bekkasiner (og ænder i september og senere) ofte siet
ikke skud; de hører meget skarpt.
Men der findes én undtagelse fra regien. I stygveir og sterk blæst
skal man alligevel forsøge ogsaa at gaa med vinden, hvis bekka
sinerne har god dækning. I regn og haard blæst frembringes sterk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
