Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om vildtets tæft og hundens lugtesans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om vildtets tæft og hundens lugtesans.
Siden jeg skrev første udgave af denne oog, har jeg overalt søgt
efter artikler vedrørende disse emner, men saa at si"’ næsten
forgjæves. Noget nyt af betydning synes ikke at være fremkommet.
Før en eller flere videnskabsmænd gjør de nævnte forteelser
til gjenstand for systematisk undersøgelse, nåar vi vel heller ikke
videre paa disse dunkle, men for jægeren høist interessante feiter.
I „Finska Kennelklubbens Tidskrift" 1908, september heftet, har
hofraad D. J. Wadén skrevet en artikel „Om hundens næse",
hvoraf jeg tillader mig at citere enkelte ting i det følgende.
Tæft (dansk: fært eller tæft. Svensk: vittring. „Siag" bruges
om den tæft, der staar af dyrets spor, deraf „på lopslaget" = paa
det springende dyrs fod) er den lugt, der staar af vildtet. Enkelte
bruger ogsaa ordet i feil betydning om hundens lugtesans.
Vi ved alle at tæften ikke er ens hos de forskjellige vildtarter,
saaledes at den øvede hund somoftest ved, hvilket dyr den har
foran sig. Paa nogle hunde ses det af deres holdning i standen.
Vi ved ogsaa at tæften kan være mere eller mindre sterk, beroende
paa vind, veir, aars- og dagstiden.
Hvorfor vildtet udsender denne lugt er en af de mange uløste
gaader i naturen. Man skulde tro, at tæften ifølge den Darwinske
udviklingslære lidt efter lidt maatte forsvinde, idet de individer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
