Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om vildtets tæft og hundens lugtesans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
„Nog stotar han fåglarne", men hunden passerte stedet, hvor vi
tydelig havde set flokken kaste sig — og hvor den endnu laa —
uden at faa mindste kjending af fuglen! Vi var sikre i vor sag,
ellers havde vi opgivet det hele; men hunden blev nu efter nogen
tid sendt ud paany og tog atter samme mark i tætte kryds — og
stod pludselig paa et sted, hvor den flere gange havde gaaet over
i nærheden. Fuglen har ligget urørlig i klump, og tæften ikke faaet
tid nok til at brede sig.
Ofte ser man paa jagt hunden pludselig hæve hodet og trække
op mod vinden, men med ét bli’r den usikker og begynder paany
at krydse. Den er da paa grund af terrængets skiftende form kom
met under tæftlaget. Et godt eksempel herpaa finder vi fra den
finske jagtprøve 1902, hvor det i „Finska Kennelklubbens Tidsskrift"
berettes om to raphøns, der laa oppe paa en ganske liden haug,
foran hvilken først den ene og derpaa den anden hund tog stand;
men begge tabte traaden, da de gik paa, og søgte videre udenom
haugen. Ingen af tilskuerne kunde forståa, hvad denne manøvre
fra hundenes side betød, før en af dem ganske tilfældig steg op
paa haugen for at faa et overblik, og de to høns fløi op!
Hvor langt vildtets uddunstning bæres af vinden kan vanskelig
bestemmes, men det er i ethvert fald meget lange strækninger.
Elg-jægere fortæller om dyrehunde, som tar’ „veir" af elgen paa
to, tre kilometers afstand.
Enhver sans, baade hos mennesker og dyr, udvikles ved øvelse;
hos enkelte individer til en næsten utrolig finhed. En øvet jæger
vil f. eks. ude i naturen være et „bymenneske" aldeles overlegen,
hvor det gjælder at opdage et eller andet, seiv om hans syn kun
er halvt saa godt, som den andens. Her spiller erfaring og øvelse
i at iagttage større rolle end selve synsstyrken. Ligesaa med hun
dens næse. Erfaringen hjælper mangen gammel, øvet hund ud
over næsens gradvis aftagende finhed, saa den klarer de vanskelige
situationer langt bedre end hvalpen med den vidt overlegne næse.
Her spiller vedkommende individers intelligens deg ogsaa en stor
rolle.
Disponent A. Wendel gjør i „Svenska Setterklubbens Meddel
ande" XIV, 1909, opmerksom paa, hvordan hundens fysiske til
stand sterkt indvirker paa dens næse; nervøsitet, vrede, rædsel
bringer forstyrrelse i hjernens samarbeide med lugteorganet. Dette
ser man eksempler paa, nåar hunden ofte forstyrres i sit arbeide af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
