Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om skydning m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
De fleste jægere har sikkert denne erfaring. Den følelse, der gjen
nemstrømmer en, nåar man faar øie paa et dyr og stiller indpaa
samme, eller det tar retning mod jægeren, kaldes paa norsk dyre
skjelven". Naar en ren-jæger (ren = rensdyr) faar se et dyr, hæn
der det at tænderne klaprer i munden, og han kan knapt holde paa
bossen; ja enkelte maa lægge sig ned af spænding. Men idetsamme
de saa tvinges til handling, f. eks. ved dyrets pludselige flugt, er
spændingen berte, og de er igjen fuldt herre over sine bevægelser.
En af mine venner kom en dag i London ind paa en vaaben
fabriks skydebane, hvor man netop holdt paa at prøve nogle svær
calibrede elefantrifler, bestemt for en af Henry Stanleys afrikanske
ekspeditioner. Vedkommende skytte benyttede et stativ til at støtte
geværets kolbe imod, idet han forklarte dets rekul at være saa
sterk, at hans kraveben ufeilbarlig vilde slaas af ved skuddet. Paa
min vens spørgsmaal, hvordan det da var mulig at bruge disse
bøsser paa jagt, svarede manden lakonisk : „Paa jagten hænder sligt
aldrig."
Jeg deltog engang i en præmieskydning paa glaskugler, men
kom temmelig langt ned i rækken, medens en af mine bekjendte
skjød 20 kugler i 20 skud cg erobret føiste pris. Den næste dag
— det var i november — fulgte samme mand mig paa raphønsjagt.
Jeg lod ham faa alle chancer, men resultatet blev at han skjød 2
fugl mod mine 10, hvilket såtte ham, der kun havde gaat lidt paa
jagt, i maalløs forbauselse. For mig blev det kun en ny bekræf
telse af min opfatning: at skydning paa vildt ikke er det samme
som skydning paa glaskugler etc, hvori jeg aldrig har kunnet opnaa
større færdighed.
Jeg skal dog ikke negte der findes folk, som skyder godt paa
begge dele.
Angaaende sigtningen adskilles i almindelighed mellem den
saakaldte „medfølgen" og „kasteskud". Men der er egentlig ingen
videre forskjel herpaa.
J. B. Barth skriver herom i „Erfaringer fra Jagten" :
„Men i Almindelighed er det kun i de øvrige af de ovenfor spe
cielt omhandlede Tilfælde (nemlig nåar en fugl letter paa saa langt
hold, at skuddet maa falde øieblikkelig. Forf.s anm.) og heller ikke
altid da — at ogsaa den saaledes øvede Flugtskytte gjør nogen
egentlig skarp Forskjel mellem „Medfølgen" og „Opkastskydning".
Ved de sidstomhandlede Skud derimod gaar for ham begge Me
thoder saa temmelig over i hinanden."
Ved øvelse faar man lidt efter lidt stor sikkerhed i øieblikkelig
at kunne bedømme vildtets afstand, ligeledes faar man det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
