Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om skydning m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
jeg vil kalde „retningsfølelsen" saa man ganske instinktmæssig
sender haglsværmen i det flygtende dyrs retning.
Atter og atter indprentes i bøger om skydning: „Hold foran
ved sideskud". Der opstilles tabeller for de afstande, hvori der
skal holdes foran ved de forskjellige slags fugl. Dette hav efter min
mening kun ringe værd, og omtalte tabeller kan vanskelig føres ud
til nytte i praksis.
Naar røgsvagt krudt bruges, og bøssen er i svingende bevæ
gelse helt til i det øieblik, ladningen forlader løbet, bli’r det paa
korte og middellange hold (under 30 meter) unødig at holde foran
uden ved de rene sideskud, nåar fuglen er i sterk fart.
Regler for hvor langt der skal holdes foran, nåar bøssen holdes
stille i affyringsøieblikket, kan vanskelig opstilles af den grund, at
dette maa rette sig efter den hurtighed, hvormed vedkommende
skyttes nervesystem arbeider; hvor mange brøkdele af et sekund
der hos ham medgaar, før fingeren udfører hjernens befaling.
Til at blive en god „all round" skytte kræves ogsaa, at man har
drevet jagt baade i aaben mark og skog paa de forskjelligste sorter
vildt og at man staar fast og gaar godt. Første gang man har at
gjøre med en vildtart, skyder man som regel daarligere end paa
det vildt, man er vant til at jage, seiv om den første art er den
letteste at faa ned.
Jeg har set jægere, der havde erhvervet en betydelig færdighed
i at skyde enkeltbekkasiner (dansk: dobbelte) og som kunde fælde
sine 5—6 fugl „en suitte" i begyndelsen skyde adskillige bommer
paa de for dem uvante raphøns. For ikke at tale om jagt i skog,
hvor man maa vænrje sig til at lade, som om buske og grene siet
ikke findes.
For begyndere paa jagt vil jeg gi’ følgende regler:
Som bekjendt angribes løbets vægge ikke i høiere grad af røg
frit krudt. Seiv om der forøvrig skulde sætte sig gravrust-pletter i
et løb. indvirker det ikke paa bøssens skydning. Et godt geværs
løb, laase og skjæfte kan holde en menneskealder. Det, der først
slites, er de tappe, som er støbt sammen med løbet og hvorpaa
dette svinges op og ned. Naar disse tappe er slit saameget, at bøs
sen „slirker" hjælper ingen reparation, der maa nye løb til. Man
kan forresten nu faa geværer med dobbelte tappe.
Ved lidt studium kan man paa et hanegevær rette paa et og an
det ved laasene, f. eks. file fjerens hak skarpere, hvis hanen staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
