Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
For at kunne udføre Beregningen af et Tag
værk, er det først og fremst 2 Ting, man maa
kjende til, nemlig Bel.astningens Størrelse og den
Paakj ending eller Kraftanstrængelse pr. cm2 af
Tversnittet, som man tør lade Materialiet blive ud
sat for, alt efter dettes Beskaffenhed og Kraftens
Yirkningsmaade.
Fasthedskoefficienten for Afskjæring eller Skyv
ning langs med Fibrene kommer ved Trækonstruk
tioner til Anvendelse ved Beregning af Spærretaaen,
saaledes som allerede i det Foregaaende. er paavist.
Man har tidligere været vant til at sætte denne
Koefficient mindre, nemlig til 5 å 7 kg. pr. cm2 for
Naaletræ og 8 å 10 kg. for Eg. Man kan imidlertid
med fuld Sikkerhed holde sig til den svenske
Kommissions Angivelse af 9 kg. pr. cm2 for godt
Furutræ.
Man maa med andre Ord have Rede paa, hvor
stor Materialiets Fasthedskoefficient er for Stræk,
Tryk eller Afskj æring.
Paa Grund af, at et Tagværk ikke er udsat
for saa stærke Rystelser og hyppig vexlende Be
lastninger som f. Ex. et Bjælkelag eller en Bro,
kan Fasthedskoefficienten tages noget større.
Totalbelastningens Størrelse er tidligere be
handlet. Man kan efter den svenske Kommissions
Opgave i Gjennemsnit regne med en Belastning =
250 kg. pr. m 2af Tagets Horizontalprojektion.
Den svenske Ingeniørkommission sætter den for
Træ til 1/s og for Jern og Staal til KA af Brud
koefficienten, medens Kommissionen ved Bjælkelag
regner Fasthedskoefficienten for Træ = x/d og for
Jern og Staal = -r— a -? af Brudkoefficienten.
Ved Hængværkstage faar man ogsaa en Del af
LoftsbjælkelagetsVægt overført paa Tagværket gjen
nem Hængesøilen eller Hængesøilerne.
Det gjælder nu, forinden Tversnitsdimensionerne
kan bestemmes, at finde, hvorledes Belastningen
fordeles i de forskjellige Dele af Tagværket.
Man bruger ofte at sige, at man regner med
lige saa stor Sikkerhed som Tallet i Nævneren,
altsaa at man for Tagværks Vedkommende regnei
med 8-dobbelt Sikkerhed ved Trækonstruktioner og
med 4-dobbelt Sikkerhed ved Jernkonstruktioner;
men dette er ikke korrekt, thi der findes i Eegelen
Feil og Svækkelser i Materialiet, som gjør, at Sik
kerheden ikke er saa stor.
Tyngdekræfterne maa efter Omstændighederne
dekomponeres eller sammensættes, saa man faar
Kraftens Størrelse angivet i hvert Konstruktions
led. Endvidere maa man undersøge, om denne Kraft
fremkalder Tryk eller Stræk.
Naar denne Opgave er løst, faar man simpelt
hen Tversnittet ved at dividere Kraften med den
for vedkommende Material efter Kraftens Belast
ningsmaade gjældende Fasthedskoefficient.
De Fasthedskoefficienter, som man kan benytte
sig af ved Beregningen af Tagværk, angives af den
svenske Ingeniørkommission til følgende Talværdier,
der betegner den tilladelige Paakjending i kg. pr.
cm2 af Tversnittet:
Virker Kraften ikke langs med Leddet som
Stræk eller Tryk, men lodret paa samme, altsaa
bøiende, saa kommer Bøiningsformelen, saaledes
som vi foran har udviklet under Bjælkelaget, til
Anvendelse.
Material. Belastningsmaade. kg. pr. cm2 Har det Led, som er udsat for Tryk, en stor
Længde i Forhold til den mindste Tversnitsdimen
sion, saa der kan være Fare for Knækning, saa
maa man regne med en mindre Fasthedskoefficient,
der udvikles af Knækningsformelen, saaledes som
tidligere er omtalt.
Træ (Furu) 90
70
i)
Smedejern 900 Den letteste Maade at finde Kræfterne paa er
den grafiske Konstruktionsmethode.900
Afskjæring
Stræk .
720
Man tegner op Kræfterne i en bestemt Maalestolc,
f. Ex. saaledes, at en Linie af 1 cm. Længde fore
stiller 100 kg., eller om man vil, i en anden Maale
stok. At tåge denne for liden er for Nøiagtighedens
Skyld ikke at anbefale,
Støbejern 300
Tryk 750
Afskjæring 240
D. Beregning af Tagværket.
Stræk
Tryk
Afskjæring eller Skyvning
4= Fibrene ....
Stræk
Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
