Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I. De vigtigste murmaterialer - E. Sten (natursten) - 8. Utvinding av sten - F. Raamaterialer hvorav bindemidler tilberedes - 1. Etskalk - 2. Etskalkens opbevaring - 3. Etskalkens læskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
21
omtrent ned til bundsletten, som lades med krudt (optil 15 kg.). Gjennem
krndtsprængninger løsner fjeldpartiet efter bænkning og sletter.
Dynamit maa ikke benyttes, fordi den kraftigere eksplosion foraarsaker
fine revner paa kryds og tvers i fjeldet i noksaa stort omfang. Sprængning
med dynamit har man rikelig erfaring for ødelægger stenbrud i større utstræk
ning, d. v. s. det ødelægges paa den maate at den i saadant brudd utvundne
sten ikke blir tjenlig til bygningssten (mursten).
De ved krudtsprængning ntvundne store blokker kiles op i passende emne
størrelser ved anbringelse av ca. 12 cm. dype borhul i kløvningsretningen med
en indbyrdes avstand av 20—30 cm. I borhnllene stikkes kiler (korte, til
spidsede borstaal) ned mellem 2 jern eller staalplater (bleker) som mellemlæg,
for at kilen under slagene skal presses godt mot borhullets vægger. Yed
jevnt fordelte slag paa kilene aapner stenen sig efter en ret linje langs kilene.
F. Raamaterialer hvorav MMemidler tilberedes.
For at kunne fremstille et murverk trænges foruten teglsten eller sten et
bindemiddel. Hertil benyttes en blanding av kalk og sand (se murbruk) eller
cement og sand (se cementmurbruk) eller endelig kalk, cement og sand (se
cementblandet kalkmurbruk) med fornøden tilsætning av vand.
1. Etskalk.
Kalk faar man ved at brænde kalksten (kulsur kalk) som er fri for lere
i dertil særskilt konstruerte ovner, hvorunder kulsyren drives ut av stenen.
Den brændte kalk kaldes etskalk eller stenkalk.
2. Etskalkens opbevaring.
Etskalken bør benyttes saa snart som mulig efter at den er brændt, fordi
den hurtig optar fugtighet og kulsyre av luften, hvorved den efterhvert taper
i værdi, indtil den helt ødelægges. Skal den opbevares, maa det altid ske i
tørre hus.
3. Etskalkens læskning.
Naar den meget porøse etskalk lægges i Vand optar den dette i sig og
gjennem den sterke ophetning som herunder opstaar, sveller etskalken saa
den tilslut brister. Etskalken læsker sig som det kaldes, og man faar melkalk.
Ved yderligere tilstrækkelig vandtilsætning faar man kalkmelken, som efter at
ha ligget stille en tid antar en fastere form, den saakaldte hvitkalk eller
kulekalk. Den sidstnævnte betegnelse har den efter kulen eller gruben, hvori
kalkmelken ledes ned under læskningen. Sætter man for litet vand til ets
kalken, opløses den under sterk ophetning til et fugtig støv. Rører man
saadan læskot kalk op i vand, føles den kornet og sandet, man sier da at
kalken er brændt. Sætter man for meget vand til, er dette ogsaa uheldig,
ti da avkjøles den for sterkt og læsker sig kornet og ufuldstændig. Av denne
grund benytter murbrukverkene varmt vand til læskning. (Murbruk er navnet
paa en sammensætning av kalk, sand og vand, nemlig det bindemiddel som
benyttes til murarbeide og som i større byer tilberedes fabrikmæssig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
